Áss

áss

áss, m. (G. áss, n. Pl. ásar; men ogsaa æsir, Post. 14236. 14631. 147) 1) Aas,tyk Stok, Bjælke. Fm. VIII, 54; Kgs. 9025; dreki einn svá mikill sem ássdígr væri HeilaG. I, 3876; f. Ex. underen Bro: Fm. IX, 512; om Tagaas: Vatsd. 39; Nj. 78; Laxd. 64; sofa undirsótkan áss (jvf undir sótkan rapt, skjønt raptr ifølge Hom. 13319. 1351 er for-skjellig fra áss) Fris. 2220 (Yngl. 34);om Stang, som bruges til Skibs underSeilads (jvf beitiáss, gsv. sighlir skipor hampnum æller ror sva at sea maass at borþe Bjark. 20 pr.): Byl. 9, 18(&vl ásdrengr) Frs. 11325 (jvf Flat. I,53526); Yngl. 51 (Hkr. 3915). Saadan ásser = den trabs, der forekommer hos Alex.Neckam de nominibus utensilium i Jahrbuch für roman. u. engl. Lit. VII,16521, hvor det heder: inferior autempars veli trabibus e transverso ductissocietur 2) Bjergaas, Landhøjde. Kgs. 138; Fm. VIII, 176; EG. 77; somStedsnavn ofte, se f. Ex. EJb. 639 fgog i Sammensætning: Ásgarðr EJb.638; Ásheimr Kalfsk. 34 b. 80 a; Ás-land EJb. 26.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᛋᛋ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.