Beita

beita

beita, v. (tt) 1) give en noget at bide (e-me-t); b. e-n (Menneske, Dyr) hundumFlat. I, 38626; OT. 4317 (jvf L. 28),Didr. 230; beita e-n grimmum dýrumHeilaG. I, 31726; fig. sögðu at þeirvildu eigi þeim birni beitast at deilaum mál hans við ofreflismenn slíkaÖlk. 1623. 2) jage med Høg eller Hund,udsende den efter Vildt, mht. beizen;beita hauki sínum Fld. III, 43. 3) fældepaa Jagt med Hund eller HøG. Fsk. 95;OHm. 92; Didr. 231 fg; nú hefir þúrunnit en beitt eigi Skúta VígagL. 1656jvf gsv. þæn a biorn ær beter VestG.I, Fornæm. 7: 1. 4) udsætte for, hjem-søge med noget (e-n e-u); beita e-ngrandi, illu, vélum Guðr. I, 31; SiG.1, 40. 2, 57 (59); beita e-n brögðumFm. VI, 59. VIII, 38; HeilaG. I, 3751;beita e-n úlögum Kgs. 6; beitast vél-ræðum Flat. I, 6517. 5) anvende tilAngreb, m. Dat. beita sverði, vápnumFm. VIII, 96. 289. 351; Stj. 372; EL.1185; beita skutli Fbr. 86; beita bitrumbrandi Klm. 196. 6) bruge til Græs-gang, Beite, Foder for Kvæget; beitaakr, engi GrG. II, 112. 1377; beita land,eigin GrG. II, 848. 9223; beita land e-supp dvs. saa at der ikke er mere spiseligttilbage, Fm. VI, 103; EG. 84; ogsaam. Dat. beita upp engjum ok heyjumFm. VI, 104. 7) sende paa Græsgangm. Dat. beita nautum í land e-s EG.85; jvf Eb. 34 (6117). 8) lægge Bidsel paaHest eller andet Lastdyr, sætte sammefor Slæde eller Vogn (ags. bætan, ght.peizan, se G. d. d. Spr. 693); beittuenn blakka mar Ghv. 18; með gyl-tum bitlum beittir ok beizlaðir Stj. 206;beita hest (yxn. kýr) fyrir sleða, arðr,vagn, kerru Fld. II, 94. 162; Mar.11585; Alex. 20. 52; Stj. 437. 626; Eb.33 fg; Hb. 194; Fm. X, 373; fig. beitae-n fyrir folk (Akk.) dvs. sætte en i Spidsenfor Folk, der skal følge og lyde ham, Kgs. 15510; men beitast fyrir flokkinumHkr. 7797; jvf Hítd. 6011; ogsaa beitastfýrir mál e-t Fm. VIII, 22; Laxd. 45;Stj. 4. 9) forsyne Vogn med Forspænd,m. Dat. beita vögnum Trist. 10 (5415); m.Akk. hverr fara vildi vagn at beitaGuðr. I, 18. 10) segle op imod Vindensaa at denne netop kan falde ind iSeglet (lapp. baittet, jvf bíta 5). Fsk.16; EG. 62; beita stjórnlausu skipi íbyr óðum Hm. 89; beita þrábeitingse dette Orð; beita í þráviðri Bp. I,750; beittu þá sem þverast austr meðlandinu EG. 33; beittu á veðr þeimOT. 52; nú vil ek at vér beitim undirveðrit Flat. I, 54030; fig. beita frá e-mdvs. gjøre hvad man kan for at undgaaen, slippe for at have noget med hamat gjøre (mods. hníga til e-s), Fm. VIII, 47.

Part of speech: v

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛁᛏᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.