Ey

ey

ey, f. (G. eyjar, D. ey eller eyju, n. Pl.eyjar) 1) Ø, omflydt Land, lat. insula(ey heitir þat land, sem sjór eða vatnfellr umhverfis SE. II, 36628). EG.44 fg; hann bjó í ey þeirri, er Þjottaheitir OH. 1013; á Eiði við eyna (Val-disholm?) Flat. I, 56236 (Fris. 351); ved eyin Fm. IX, 3972. 448 maa efter Sam- menhængen være ment eyin helga (lat.insula quae dicitur sancta Dn. I, 1412),stóra í Mjörs; jvf eyin mikla Fm. IX,1611; fóru ofan á Heiðmörk (um) vetrinnok hittu Halfdan svarta í eyjunni stóru(= í ey hinni miklu, er liggr í MjörsFris. 345) Flat. I, 5622; eyin í Mjörs Fm.IX, 677; eyin helga í Mjörs Fm. IX, 210;ey sú er liggr í Mjörs ok eyin helga heitirFm. IX, 43314 (Flat. III, 1098); jvf Sturl.I, 31817; eyin helga (í Suðreyjum) dvs.Ikolmkill eller Jona, Fm. VII, 427;(Mork. 14323). IX, 3966; Flat. II, 50522.III, 5238; eyin iðri eller Inderøen i Trond- hjemsfjorden Dn. V, 614. 626; eyin yttridvs. Ytterøen sammesteds Dn. V, 21249;yttri ey D. s. Dn. IV, 19915. V, 11222;eyin Slétta EJb. 22421; ey óbygð GráG.3809; bygð ey GráG. 938; GrG. I, 902;Byl. 9, 710; eyin bygða á Ringaríkidvs. Storøen i Tyrifjord, Dn. I, 2957:jvf Bygðey dvs. Ladegaardsøen ved Kri- stiania Dn. II, 3123. III, 6121; í eyjumvestr dvs. de i Vesterhavet ved Skotland liggende Øer, GrG. II, 23921; nú spyrstekki til á 3 sumrum ok er spurt orNoregs konungs veldi ok Svía konungsok Danmörk ok Englandi ok or eyjumok af Grœnlandi ok af Hjaltlandi, þá- GráG. 7118. I Betydningen af Ø forekommer Ordet som Navn paa flereJordeiendomme, f. Ex. Ey i Lysern, Hovins Sogn, Smaalenene Dn. IV, 17010; EJb.141; Eyin í Elftaleyti sókn í Sands-hverfi, Dn. I, 23920. III, 41720; EJb. 9233. 2) flad Landstrækning langs ved Vandeller Elv, især saadan, som er udsat forat oversvømmes deraf (nht. au, aue, mht.ouwe DWb. I, 601; MhD. Wb. II, 1,454 b40 fgg; J. Grimm kleine SchriftenIII, 12116 fg; mlat. augia Du Cange I, 388). I denne Betydning var det,at de flade og af Vandløb gjennem-skaarne Landstrækninger i RangárvallaSyssel paa Island kaldtes eyjar (nu Landeyjar, maaske saa kaldte i Betydningaf landfaste eyjar og i Modsætning tilvirkelige helt af Vand omgivne Øer) Nj.69 (10319). 72 (10711). 77 (11331), ligesomOrdet i samme Betydning oftere og endnuforekommer i Norge. Saaledes f. Ex.ytrer I. C. Hörbye i Nyt Magazin forNaturvidenskaberne XI, 117 fg følgende:"Den østlige Del af Sletten, der stødertil Sylenes Fod kaldes Neøien. Øi bety-der paa denne Kant af Landet (dvs. Egneneom Trondhjem) ikke alene en Ø, menbruges i Almindelighed om enhver flad,græs- eller skovbevoxet Strækning vedSiden af en Elv eller Sø. Med denneBetydning er Ordet meget betegnende fordisse Strøg saavel ved Nea (dvs. Nidelven)som ved Esand; for en Del danne devirkelige Halvøer i Esand eller mellemNeas store Krumninger og for dem alleer den lave sumpige Beliggenhed og enfrodig Vegetation karakteristisk"; jvf Aasen 962 a15. Med denne Betydningforekommer Ordet ogsaa i mange norskeStedsnavne, dels usammensatte, f. Ex. Ey i Vangs Prestegjeld, Valders: Gun-narr í /OE/yu Dn. I, 14814. VI, 88; /OE/yjarsókn á syðra luta á Valdresi Dn. I,3438. II, 3444; /OE/y i Aurland, Sogn Kalfsk. 47 a4; Ulfeldr í Øyu (Lærdal iSogn) Kalfsk. 43 b2 jvf Mk. 102. 105;105: /OE/y i Mo Sogn, Lom, Gudbrands- dal Dn. II, 3297; œfri /OE/y Dn. III,314; dels sammensatte, f. Ex. Ullarœyi Skjeberg Prestegjeld, SmaalenenesAmt EJb. 19226. 19927. 20322 o. fl. St.; Ullarœy í Ódal Dn. II, 839; EJb.46723; Krangœy i Lærdal, Sogn Kalfsk.43 b2; Sólœyjar Fris. 1911; Víkœyjari Hardanger Dn. I, 20612. 5168. IV,119; Ringœyjar i Hardanger Dn. V,1192; Ríkheims œyjar i Lærdal, SognKalfsk. 45 a. Som det synes har Ordetogsaa ligesom hebr. været brugt omet ved Havet liggende Landskab, som i Skáney dvs. Skaane, og naar det fortællesom Harald Blaatand, at han kaldteNorge haukey sína OT. 4919 (Fm. X,34112. 14). At Land ved Søen, der ikkefuldtud er omgivet af Vand, men kuner en Halvø, kaldtes ey f. Ex. Þórseyi Tjødling Sogn, Velley og Yxney iSandehered, kan derhos i flere Tilfælde for-klares deraf, at det, da det fik Navnet,var en virkelig Ø. Som første Del fore-kommer i Ordet med denne Betydning ifølgende sammensatte Stedsnavne: Eyja-bú dvs. Bygden Øier i Gudbrandsdalen,Fm. X, 154, hvilken Bygd ogsaa menes,naar det heder: Viðheimr í Eyu KonunG.48430 (Flat. III, 23325); prestr í ØyaDn. II, 1492. 2125; Gildabú í /OE/ya Dn.II, 2128; í Hundyrju sem ligger í /OE/yaDn. III, 2768; Líð er liger í /OE/yjæDn. III, 31813; Eyjavatn dvs. Øieren (Indsø paa Romerige, saa kaldet af demange Eyjar som omgave den) Fm. IX,40211 (Flat. III, 935). 26822 (Flat. III,3321); vatnit Eyja, hvorved (ligesom vedvatnit í Eyjasýslu Flat. III, 4812) maavære ment samme Indsø Flat. III, 4827;jvf Fm. IX, 315 &vl 9, medens der Dn. I, 61617 ved Ordene or vatnenom/OE/ygja maa være ment Ødemarksøen i /OE/yamörk (Dn. I, 6164. II, 3244 IV,4789 V, 2943; EJb. 152 = /OE/ygemörkDn. III, 4313); ligesom prestbólet í/OE/yjamörk EJb. 152 bærer Navnet /OE/yar-staðir, og man har Navnene /OE/yastaðirí Þrykstað sókn Dn. VI, 5333; /OE/yæ-staðir í Hofs sókn á Landi Dn. III,5129; /OE/yjastaðir paa Agder Dn. I,6424. 10. IV, 2322. 15 og /OE/yastaða kirkju-sókn sammesteds Dn. IV, 32321. 3) Elv,Aa, = á? I denne Betydning kanvistnok ikke Ordets Forekomst med Sikker-hed paavises, om den end kan findessandsynliG. Saaledes brugtes nemligmht. ouwe se MhD. Wb. II, 1, 454 b13 fgg;og naar en af Oderens Arme ved densUdløb i Østersøen kaldes die neue aue= die neue reke, mlat. nova reka ifølgehvad a. D. Jørgensen meddeler i AnO.1879 s. 30211 med Anm. 2, da kan aueikke have anden Betydning end det ven-diske og i alle eller dog de fleste slaviskeSprog forekommende Ord reka dvs. Vand-løb, Aa, Elv; og naar man ser hen tildette, kan man let tænke sig det muligt,at i Ordene við ey þá, er Svoldr heitirHkr. 20633 (jvf Fm. II, 295; X, 3416);ikke er Tale om en Ø, men om en Elvved Navn Svolder, hvilket endog finderBestyrkelse i Udtryk som í ánní SvoldrFm. XI, 354; portus Svaldensis SaxoeD. Müller I, 8745; fyrir Svoldrar mynniHkr. 21123; fyrir Svoldr Fm. III,15; Svoldrar vágr OT. 5428; medensOrdet ey paa den anden Side let afden med de stedlige Forhold ubekjendte kanvære opfattet som om Svoldr var en Ø,og derfor kan tales om holmrinn SvoldrOT. 514 jvf sá holmi heitir SvoldrFsk. 742. I Norge forekommer ey medBetydningen Aa sandsynligvis i Bjor-œyja, den Elv i Syssendal, som dannerVøringsfossen i Eidfjord Sogn, Hard-anger, og maaske i flere Elvenavne. Jvf. eyjarengi. - Naar der Bp. I, 543 fg.læses: gerðo af honum (nl. Sigfúsi) 20hundraða eyjar, da maa hermed meneseyjar af 20 Hundreders Værdi, medensdet er uvist om Ordet skal opfattes sombrugt i 1ste eller 2den BetydninG.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛦ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.