Fela

fela

fela, v. (fel, fal, fálu, folginn; men DN.I, 14718: í fylstnum geymt ok felat) 1) skjule. Flat. I, 4312; Str. 22; Band.372; Didr. 6914 (jvf 6717 fg); Ridd. 946;ogsaa om forblommet, mørk, tvetydig Tale, hvortil benyttes saadanne Udtryk,at den talendes Mening er vanskelig atforstaa eller udgrunde: fela e-t í rúnumeða skaldskap SE. I, 21422. 2161; þvílíkorðtök hafa menn mjök til þess atyrkja folgit SE. I, 54418; skildi, hvatí var folgit málinu Heilag. II, 40319;hefir þú folgit nafn hennar í þessivísu Eg. 56 (11924); nú er hinn hvíti(nl. haukrinn) folginn dvs. borte, forsvun- den, Jómsv. 5817. 2) overgive, overlade noget saaledes til en, at han har Raa-dighed derover, en væsentlig Indflydelse derpaa; fela sik undir bœnir e-s Pr.10062; Heilag. I, 24520; er und einommér aull um folginn hodd NiflungaGhe. 26; fela e-t undir eið, þegnskapsínn dvs. bekræfte noget med sin Ed, sætte sin Ære i Pant derfor, Grg. I, 501. 21421;falst þat undir handabandi þeirra DN.IV, 4658; man hér öll vár vinátta undirfelast (dvs. deraf vil hele vort Venskabafhænge), hversu þessu máli verðr svaratEb. 28 (469); fela e-n á brott dvs. bort- sætte en til Forpleining og Underhold hos andre, Grg. I, 13424; fela búfé inniat e-m dvs. sætte Kreaturer paa Foder hos en, Gul. 431; fela e-n inni = felae-n á brott Grg. I, 1351. 13623; fela e-me-t dvs. overgive, overdrage en noget.Sig. 3, 4; fela e-t á hendi e-m dvs.anbefale noget i ens Hænder, f. Ex. Guds, Flat. I, 2432; Bp. 1394; takþú, heil-agr andi! andir órar, þær er vér felumþér á hendi, fyrir verðleik ok b/eo/nirheilags Blasius Heilag. I, 26537; jvfFrump. LXXXIII8; felk þér á hendiábyrgð hans at öllu Grág. 11214 jvf&vl

Part of speech: v

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᛚᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.