Spann

spann

spann, n. 1) Spand, et Slags Kar; spannfullt vatz Borg. 2, 1510; konur allarfari til (under Ildebrand) með spönnum,byttum etc. Byl. 6, 12 &vl 13. 2) et vist Maal eller en vis Vægtdel, der hvor den bruges om Smør (OH. 2278; Frost.16, 2 fg; Flat. II, 3706. 5297; Dn. II, 459.779. III, 11610. V, 7716; EJb. 2734) almin-deligvis var = 1/4 laupr (jvf Kalfsk.9025; men brugt om Korn eller Mel (s.byggmjöls Dn. II, 6817, jvf Rb. 2, 1034;EJb. 149) sandsynligvis som endnu om-kring Stavanger var = 36 Marker. Dn.III, 11610 nævnes dog þriggja spannalaupr ligesom den der forekommende Be-nævnelse stinnt spann viser, at der stun-dom har været regnet efter et Slagsspann (ligesom efter mánaðarmatarból,laupsból; se under stinnr), som var størreend det almindelige; sex mörkum minnaen halfs áttanda spans leiga Dn. III,19511; spann tjöru nævnes Gul. 30611;Frost. 7, 18. Hvor Landskyld beregnesefter spann, menes derved altid, som mankan se af Dn. II, 68, s. smœrs; og denneBeregningsmaade forekommer ikke alenei det Trondhjemske: Dn. II, 4012 fgg. 68.III, 19511. V, 32812, men ogsaa omkringStavanger: Dn. II, 779. III, 11610 og iHardanger: Kalfsk. b5. Som Værdi-angivelse eller ved Pengeberegninger bru-ges ogsaa spann Dn. II, 4020; Rb. 1125;s. smœrgilt (hvis dette ikke skulde være = smœrs) Dn. III, 19513; og om hvor-meget spann i dette Tilfælde var værdhandles i P. A. Munch d. n. FolksHist. Unionsperioden, II, 94. - spannsplóggangr (dvs. saameget Jord som til-saaes med et spand Havre?) Dn. III,97418. 103115; helga daga spann Dn.IV, 8038; tiu spanna leigu jarðar atforno háleyskar Dn. IV, 2179; þriggjaspanna mörk Dn. IV, 21737; sjau skip-pund ullar ok einu lispundi fátt í, varþat at spannatali Hjalta sextán spönnok 20 ullar at Hjaltlendzskri vág Dn.VII, 123; tveggja halfs fimta spannshæfzællda ból - í bœ þeim, er -Dn. II, 298; af búðum í fiskibekkinom2 span aurida EJb. 2474. 8; 2 fjórarspanna hæfseldor EJb. 2684.

Part of speech: n

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᛆᚿᚿ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.