Verðr

Old Norwegian Dictionary - verðr

Meaning of Old Norwegian word "verðr" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

verðr
verðr, adj. 1) værd, m. Gen.; mikils, lítilsverðr dvs. betydelig, ubetydelig, Sturl. II,10620; Fm. VII, 158; Nj. 47 (745); mikils,lítils, enskis er vert, mikils þikkir e-mvert um e-t dvs. noget er af Betydenhed,en anseer noget for at være af Betydenhed eller det modsatte - Elucid. 637 (1099);Ridd. 14028. 18514; Heilag. I, 17735; Sturl.II, 3715; Hom. 11931. 2) værdig, for- tjent til noget; þú værir þess verðustkvenna, at fyr augum þér Atla hjoggimSig. 3, 32; þótti þér hann eigi dráp-unnar verðr Gunl. 9 (23713); dœma e-ntil dráps verðan Stj. 4966; ek em ekkiat þér gjafa verðr Hítd. 55. 3) i Be- siddelse af stor Fortjeneste; ef þeir haldasik vel í kostan þeirri - þá þykkjaþeir guði ljúfir ok verðir Hom. 19913.

Part of speech: adj

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚱᚦᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

adj.
Adjectiv.
m.
Masculin.
n.
Neutrum.
nl.
nemlig.
s.
substantiv.

Back