Vísa

vísa

vísa, f. ottelinjet Vers eller Strofe (=erendi). SE. I, 60015; Mork. 2285. 9; OH.1615; Flat. I, 3295; Sturl. I, 22013; Eg.30 (6126). 70 (16812); Nj. 136 (2167);Band. 2428; Vatsd. 26 (4129. 422); fjórð-ungr vísu dvs. Fjerdedelen eller 2 sammen-hængende Linjer af en Strofe, SE. I, 598;einstaka vísa dvs. enkelt Vers, der ikke ud-gjør nogen Del af et større Digt, SE. I,6122; half vísa dvs. en af Strofens toHalvdele, = vísuhelmingr, SE. I, 598;laus vísa = einstaka vísa, SE. I, 66614(&vl lausavísur); vísur var det Navnhvormed man betegnede et Digt, hvorider ikke fandtes Stev (stef) i Modsætningtil drápa: hann (nl. Kolbeinn Tumason)orti - sœmdarlof Johanni evangeliste,þat er hann kallaði Jónsvísur, þvíatverki sá er eigi stefsettr, en þó kvæðisvá langt, at þat hefir 40 eyrenda ok7 umfram Post. 51126 (jvf 50920. 51017);saa og gamanvísur Fm. VI, 16910; ber-söglisvísur OH. 23837; austrfararvísurFsk. 78; vestrfararvísur OH. 16024; Elfar-vísur Fm. VII, 2676.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛋᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.