Af

af

af, præp. af, udtrykker oprindelig en TingsFjernelse fra en Gjenstand, paa hvisOverflade den tidligere var, og forholdersig saaledes til ur som á til í, eller til á paa samme Maade som ur til í, menhar dog faaet en mere udstrakt Anven-vendelse; idet af, altid forbundet med Dativ, angiver 1) Stedet, hvorfra noget fjernes, som noget forlader, hvorfra nogetudgaar ved en eller anden Bevægelse:fara, ríða af þingi GrG. I, 4413.27; sýn-dist sem hinn helgi Ólafr - géngi útaf kirkjunni Fm. VII, 10720; þat gerahér ungir sveinar at hefja upp af jörðukött mínn SE. I, 15817; engi riddari(var) þann dag af baki felldr Partalop.394; hratt hann þeim af sér svá atþeir hrukku í sætin af honum Sturl.II, 3410; sendi henni fullting ok liðsaflaaf sæti sínu HeilaG. I, 67914; af þeimheilaga stað er - var þegar svarat:lætabuntur etc. HeilaG. I, 65511; fyrirhelgan anda, er fram ferr af feðr oksyni HeilaG. I, 2824 jvf 28129; skilstsálin af líkamanum Leif. 19142 jvf 41;nær hann mundi af þessum heimi kal-laðr vera HeilaG. I, 1166; G. hjó báðarhendr af honum Sturl. I, 37825; absol.uden tilføiet Dat. beit hann höndinaaf SE. I, 9812; hvarf sótt sú af öllHeilaG. I, 38924 jvf SE. I, 1564 fgg. fauk af höfuðit Nj. 63. 2) Stillingen,Tilstanden, Forholdet, som nogen for-lader, f. Ex. frjálsa e-n af e-u; taka e-naf lifi, lífdögum, taka e-n af starfi,bœta e-m af sótt, fara af sundi, rísaaf dauða, láta af e-u. 3) Stedet, hvor-fra en er fjernet ved en større ellermindre Afstand, som en har forladt;sá staðr var svá mjök af manna vegiat - HeilaG. I, 55817; þá eru þeir afþingi, er þeir eru af þingmarki GrG. I,4429; af er fótrinn Nj. 63. 9717. 4) Tiden,som en har overskredet, er kommen ud-over: vera af barns, œsku aldri Jomsv.6020; EG. 43; vera af léttasta skeiðiHáv. 40; af stundu dvs. efter en kortTids Forløb, HeilaG. I, 28722. 5) Ste-det, hvor en har sit Hjem (jvf at 21):erkibiskup af Niðarósi DN. II, 171. 181. 6) Tingen, som man skiller en af med,berøver ham, som han ikke længer har;ek skal stefna þér af konunni Nj.8 (1528); varð hann alheill af sínummikla höfuðverki HeilaG. I, 65516; þáskaltu af allri fjárheimtunni Nj. 88;þá skal hann af allri þeirri gift, erhann skuldi taka BorG. I, 12; þá eruþeir úlagir ok af goðorði sínu GrG.I, 4324 (jvf or goðorði GrG. I, 4314);þá er hann af því legkaupi Eids. I,48 jvf SE. I, 1366; þeir brœðr voruaf klæðunum dvs. havde kastet Klæderneaf sig, Háv. 2424. 7) Personen, hvem nogetfratages: þú skalt hnykkja (smíðinu)af honum Nj. 22; hann tók af þérkonuna Nj. 22. 8) Tingen hvorframan bortvender sin Opmærksomhed, sine Tanker, sin Virksomhed; hyggja af e-u;hvílast, létta af e-u; varla máttu véraf henni sjá hinni fögru mey Didr.364. 9) Udgangspunktet i Rum eller Tid,hvorfra noget tager sin Begyndelse, ud-gaar: a) af fjósi gékk forskáli inn ímannahús Dpl. 28; gengr þar af Meðal-fellsströnd Laxd. 5; sá undarliga stjörnuok af sem skapt væri Fm. IX, 482;b) upp af þessu dvs. fra nu af DN. II,89; af því dvs. fra den Tid af, HeilaG.I, 5222; af hinum fyrsta degi ok tilþessa hins ógurliga dags Barl. 124;er af unga aldri hafði í guðs þjónustustaðit HeilaG. II, 53810. 10) Stedet,hvorfra man beregner den Retning, hvorinoget gaar eller ligger; upp af (dvs. oven-for) konungs herbergjum Fm. X, 153;innarr af seti Gunl. 11; suðr af þvílandi liggr Arabia Stj. 742; sem liggraustr af Rýginabergum DN. II, 341;veðr stóð af landi Post. 15325; vindrvar af landsuðri Sturl. II, 22327; 11) Gjenstand, som er beliggende ved Sidenaf en anden, saa at de tilsammen medflere danne en Række; tók at loga hvataf öðru Stj. 4135; hleypr stein af steiniBp. I, 461; hleypr búk af búki Troj.34; lét hann kalla skip af skipi (= fráskipi OH. 183; Flat. II, 308); Fm.V, 1025; gékk svá skip af skipi flóttinnJatv. 10; ferr ek stað af stað dag oknætr HeilaG. II, 44310; var hon seldland af landi OT. 9. 12) Himmelegnen,hvor noget findes, sees (jvf á 3, til 2);Asia hefir endimark af austri (dvs. i Øst)undir sólinnar upprás, af suðri endirhana úthafit, en fyrir vestan miðjarðar-sjór, en af norðri endist hon við á þá,er Tanais heitir Stj. 681 fg. 13) Stand-punktet, hvorfra noget sees; hengdu þáþar, er sjá mætti útan af firði af þjóð-leið OH. 468. 14) Tingen, hvoraf nogethar sin Oprindelse; var þess ván, at íllrávöxtr mundi upp renna af íllri rótHeilaG. I, 32413; sýnist mér sem málþetta sé komit í ónýtt efni, ok er þatat líkendum, því at af íllum rótumhefir upprunnit Nj. 123; hann gatson af sér HeilaG. I, 28128; eingetinnaf feðr HeilaG. I, 2823; kom af ÖgmundiÁsa - ok af henni komo síri N. okHalvarðr DN. IV, 403; af þeim þjóðum,er komnar voru af þeim sama ChanaanStj. 7515; hafði upp vaxit af sœmiligumfrændum HeilaG. I, 12834; var A. afsmærrum ættum en Augistinus HeilaG.I, 12833; af geirum geislar stóðu Hund.I, 15; ógn, gagn, hjalp stendr af e-uFlat. I, 5214; Barl. 3919. 1896; grunarat æ mundi þó af góðu Barl. 138. 15) Materien, hvoraf noget gjøres, ellerdet, som gjøres til noget andet, end detfør var: gera flaka af viðum Fm. VIII,429; líkneskja af vaxi ger Mar. 72319;hvárt af osti væri gjör akkeri vár Fm.VI, 253; húsit var gert af timbrstok-kum stórum EG. 46; ari af gulli Fm.X, 1513; hvat af Pilato eða Gyðingumskal gera Post. 15819; jvf Njardv. 376;skal gera þat af þessu máli sem beztgegnir Nj. 50; hvat er af fénu verðrdvs. hvad der saa end bliver af, hvorledesdet end gaar med Godset Post. 15511;hvat af motrinum er orðit Laxd. 46(1383); varð ekki á þeima vetri af þvíFris. 34831; gera mikit af sér se under gera; er þá var munkr orðinn af verald-ligum manni Mar. 15220: verðr hannaf hörðum harðari ok af vándum verriThom. 38916, jvf Bp. II, 65; HeilaG.II, 62115. Saa og: gsv. gera fult affagro Siälinna thröst 355 jvf 30817;gfr. vous a -t- elle fait venir de vertu-eux vicieux, et de bon mauvais, etd'homme bête cruelle Contes de lareine de Navarre 70. 16) Indholdet,hvormed noget er fuldt eller fyldes, hann(dvs. silfrbollinn) var fullr af silfrpeningumOH. 13518; fullr af fnyk ok fýlu HeilaG.II, 5465; fullr af djöfli en eigi af guðiPost. 18932; vár - ástundan er - at- vora undirmenn vísa gera af þeimlutum, sem þeim væri nytsamligir atvita Stat. 22918; tóku vazkeröld okfylldu upp af spónum Flat. I, 11217;hlóð hann skip sítt af korni ok maltiFm. VI, 258; tré alskipat af eplumStj. 73. 17) hvad der ligger til Grundfor, er Aarsagen til noget; af slíku meguþér vel skilja Barl. 13118; at þeir trýðiaf jartegnum, því at þeir vildu eigitrúa af orðum Post. 17837; af þínu vitikennum vér nú sannan guð Barl. 19335;af þeirri ást, sem allir höfðu til hans,þá þótti þeim svá sem - Barl. 19327;þá skulu allir góðir menn skína af sínnisælu Barl. 19318; gaf mörgum gjafirok fékk af hina mesta sœmd Nj. 56(8819); liggr úbygðr af frosti ok kuldaFris. 312; lét drekinn mik lausan afbœnum yðrum HeilaG. I, 25127 jvf61024; af guðs miskunn ok árnan Gre-gorii hvarf sú sótt af öll HeilaG. I,38921; sá staðr var -, er menn hugðuhelgan af grefti guðs píningarváttaHeilaG. I, 61133; af því dvs. derfor, Nj.50 (7813); Heid. 31 (3673); af því at -dvs. fordi, GrG. II, 1319; Sturl. I, 3412;af því er - d. s. Grett. 4613; af hverjudvs. hvorfor: B. vissi áðr þeir kœmi okaf hverju þeir fóru HeilaG. I, 66027. 18) Midlet, hvorved man opnaar ellerudretter noget; hann sneri hjörtu útrú-aðra manna eigi miðr af jarteignumen af kenningum HeilaG. I, 31422;aðrir menn komust af hlaupi undanFm. VIII, 5818; svá at hann megi sérmat geta af sínu fé eða verkum GráG.14510; þat er hann klæðir meistarligaaf þvi likamsformi, er - HeilaG. I,67826. 19) Personen, som man har attakke for noget, af hvilken man faar,venter noget, gjøres til noget, Tingen,som skaffer en noget; ágætr bæði afætt ok af sjalfum sér Fris. 18614;óðr af djöfli HeilaG. I, 56733; er sárrvarð af Órœkju Sturl. I, 40230; B.sendi mik at verða víss af þér, hvárthann má heill verða Stj. 62332; Þ.verðr sárr af því Fbr. 4130; þeir vorumjök vinsælir (dvs. yndede) af kaup-mönnum ok öðrum landsmönnum Sturl.I, 38032, jvf Gunl. 1 (1907); Hard.23 (736); gengr allhörð hríð af hvár-umtveggja Sturl. I, 2479; fékk fylkiþat af (dvs. som Udbytte af) hernaðiFris. 2938; var gótt matar at afla afeyjum ok sjófangi Eb. 4 (710); er eigiörvænt, at ek hafi ámæli af konu mínniNj. 43 (653); hans frændum var mikiterfiði ok þungt af honum Mar. 96623;ámæltu hertoganum at ekki yrði (dvs.intet blev udrettet) af honum ok liðihans Fris. 19512; bréf af (udsendt af)páfa, Magnúsi konungi Fm. X, 6; Bp.I, 712; auðn Jerusalem af (dvs. som vargjort af) Babilonsmönnum Elucid. 1585;sæta afarkostum, þiggja gjöf, þola brunaaf e-m. 20) det logiske Sybjekt ellerPersonen, der betegnes som den hand- lende eller virkende i en passiv Sæt- ning; hann var þangat fœrðr af tveimungum mönnum Mar. 90411; at eigiverða ek saurguð af honum Post. 32216;at eigi væri stolit af flokki hans Sturl.I, 29320; ek em sendr af Starkaði Nj.60. 21) det hele, hvoraf noget udgjør,betegnes som en Del; hann lét þá ekkihafa af föðurarfi sínum EG. 9; ef í einnihverri tunnu væri nökkut af víni HeilaG.II, 2273; at þú eignist slíkt af fé okkrusem þú vilt Nj. 60; af mylnuleigu 6aura ból EJb. 22916; af Dolini 6 spannsmœrs EJb. 2864; einn af þeim Barl.94 jvf, HeilaG. I, 60915; Elucid. 15625;hit fyrsta tákn af þessum Heilag, I,5151; þú ert nú mesti atgjörvismaðraf íslenzkum mönnum kallaðr Grett. 9032; þykkir oss nú engi slíkr af ungummönnum sem þú ert Grett. 823; eruþeir (tveir biskupsstólar) af (dvs. iblandt)þeim tíu, er undir lúta erkistólinn íNiðarósi Bp. II, 531; ertu eigi af læri-sveinum Jesu? Post. 1627; féll martlið af Hákoni (dvs. paa Haakons Side,af hans Mandskab) Fris. 3634; jvfGrett. 5718; Sturl. I, 24714. II, 6127;Vigagl. 2784; er af myndi þriðjungraf nótt Grett. 8324; er 3 vikur væri afvetri eða mánaðr (dvs. naar 3 Uger eller 1Maaned af Vinteren vare forløbne) Nj. 93jvf GrG. I, 4320; þegar lítit er af vetriSturl. I, 6918. 22) Beskaffenheden af etForhold: eigi standa þín orð af lítlufári Völs. 15313 (c. 29); m. var af hinummesta fjándskap til Petrs Fm. IX, 220;af hve miklum skörungskap G. rakeyrindi þat HeilaG. I, 38637; girnastþeir af allri ást at þjóna dróttnivárum J. K. HeilaG. I, 42828; hafði hannklappat nunnunni af blíðlæti HeilaG. I, 22324; mildr af smyrslum Ridd. 1128; íllir af mat, mildir af gulli Flat.I, 5528; mildr af fé Fm. VIII, 197; góðraf fé d. s. Band. 217; góðr af (dvs. villigtil at bruge, ikke spare) sér, hestinumHrafnk. 7; Nj. 58 (909); mikill afsjalfum sér Nj. 8; frægr af hinumbeztum lutum HeilaG. I, 12726; ek gerðaþik sem mestan mann af öllu (dvs. jegomtalte dig som den ypperste Mandi alle Henseender) Nj. 50; ligesom afmed et følgende Adj. eller Subst. jevn-ligen anvendes til Dannelsen af et adver-bialt Udtryk, f. Ex. af nýju, af hljóði,af launungu, af skyndingu. 23) Sagen,hvorom der handles, er Tale; segja,mæla, hugsa af e-u Stj. 7; Barl. 130;Stj. 2133; bók ger af ást ok elskhugaFlor. 5; sagnar ritaðar af hans verkumHeilaG. I, 6552; var honum vitrat af sínumdauða HeilaG. I, 1165; hafði jafnan sam-tal af mörgum vöndum spurningum viðþá HeilaG. I, 12831; hvat sem hannsá eða las af - musica íþrótt, aftölu list, skildi hann &c. HeilaG. I,12520; hann skyldi gjalda keisaranumskynsemd af utöluligu fé Barl. 583;þetta þótti þeim undarligt af jafn-mörgum mönnum sem þar voru samankomnir, at ekki var spjótskapt brotitPartalop. 399. 24) Tingen, som staartilbage for, er ringere end noget andet,ved Komparativ: en þaðan af es þettaenn œðra ok enn dýrligra Bp. I, 34031;jvf Nj. 143 (23623); DN. V, 15617;hann undraðist - hví hann tók svábrátt svá mikit megin, som þá þóttisthann hafa af (dvs. fremfor, større end)jafnlitlum mætti sem hann hafði áðrhaft HeilaG. I, 38118; því öllu afleit-ligri - var hans klæðnaðr nú - af þvísem allra annarra munka HeilaG. II,54710. 25) absolut eller uden tilføietDativ: Tilendebringelsen af en Hand-ling f. Ex. róa af fjörðinn Fm. IX, 502;sofa af nóttina Fm. II, 98; dvelja afstundir Band. 8. - Som første Del afsammensatte Ord forekommer af ikke alenemed de fleste ovenangivne Betydninger,men ogsaa a) forstærkende, f. Ex. afgamall,afát, afdrykkja; jvf ámáttigr; b) be-nægtende; f. Ex. afhentr, afheyrandi(jvf örgrynni = úgrynni).

Part of speech: præp

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚠ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.