An

an

an, conj. (opstaaet af þann ligesom at af þat) end, som Sammenligningspartikelefter Komparativ, = en, hvoraf det eren ældre Form, dog saaledes, at manogsaa i de ældste Haandskrifter finderbegge Former brugte om hinanden, idet,som det synes, Hensyn til Vellyden harværet det afgjørende Moment ved Val-get. Rimb. 50 b22. 52 b6. 8. 16 fgg 19. 27. 29.53 a5. 5624. 60 a1. 64 b28. 65 a29. 66 b31. 42;Elucid. 511. 22. 60 a26. 6421. 657. 679 (jvf11317. 6812. 86 fg o. fl. St.; Heilag. I,2009. 22316. 23713. 2282; Homil. 9841 o. fl. St.; Hom. 3419 o. fl. St. Naar an fore-kommer i nogen anden af de Partikelen en tilhørende Betydninger (Homil. 11316)maa det ansees for en Feiltagelse.

Part of speech: conj

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚿ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.