Belgr

Old Norwegian Dictionary - belgr

Meaning of Old Norwegian word "belgr" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

belgr
belgr, m. (G. -s, A. Pl. -i D. Pl. belgjum) 1) Dyrskind som er afflaaet uden at op-skjæres i Bugen. Fm. VI, 251; FlD.II, 516; SE. I, 354; Didr. 14931; Hei-laG. I, 44429 (se under belgfláttr); kviðrinnvar sem belgr blásinn Gyð. 844; jvfkalfsbelgr, kattbelgr, melrakkabelgr,otrbelgr, refsbelgr, selbelgr, svínsbelgr;gjalda e-m rauðan belg fyrir grán dvs.dræbe en til Gjengjæld for vist Uvenskab (se under grár), Nj. 92; opt or skörpumbelg skilin orð koma Hm. 135 (134). 2) Skindsæk (jvf hít). Frost. 7, 8; Fm.XI, 157; Landsl. 8, 10; draga belg á,yfir höfuð e-m (for derved at forebyggeden Skade, hans onde Øje ellers kundefremkalde) Eb. 20; Gísl. 346; se ogsaaunder belgborinn; belgir kaldes beggeØjne paa Runen SE. II, 78. 3) Blæse-bælG. SE. I, 34212; i Plur. Völ. 32(34). - Deraf vínbelgr, varbelgr.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛚᚵᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

D.
Dativ.
G.
Genitiv.
gr.
græft.
m.
Masculin.
n.
Neutrum.
Pl.
Pluralis.
s.
substantiv.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

Back