Bláskógr

bláskógr

bláskógr, m. mørk (kolblár) tykk, tæt Skov;forekommer i Plur. bláskógar, som Navn paa islandske Skovstrækninger, f. Ex.Isl. 3 (Isl.s. I, 3665) og Ölk. 151 (jvfKaalund I, 156), der paa Grund afderes Beskaffenhed kaldtes saaledes iLighed med at man i Tyskland harSchwarzwald, jvf myrkviðr (se detteOrd); þykkr skógr Laxd. 33 (8113);þykkvir skógar Fbr. 2520; og det svenskeSkovnavn kolmardhen; ligesom det silvacarbonaria, der forkommer som Navnetpaa en stor Skov i det nuværende Bel-gien, vel hellere maa have samme Be-tydning som kolmardhen, end at detskulde betyde en Skov, hvori der bræn-des Kul, se Du Cange I, 382 fg. vf.bláskógaheiðar Vatsd. 39 (622).

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᛚᛆᛋᚴᚮᚵᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.