Bryti

bryti

bryti, m. (G. brytja, eller bryta Bp. I, 839.848) eg. Person som skifter Mad til ellermellem dem, som skulle have sin Kosteller Underholdning i en Husholdning (jvf ags. brytta); sá er brytinn verstrer sjalfan sik tælir, sagde Keiser Ját-mundr, da han paa Opfordring skuldedele eller skifte en stegt Hane og veddenne Leilighed gav sig selv Bringeneller Brystet, MaG. 322; men dernæst iAlm. en Husbestyrer, Husfoged, lat. villicus (jvf ráðsmaðr), som uddeler ikkealene Maden, men ogsaa Arbeidet til deøvrige Husfolk eller Tjenere, og forestaardette: Beiti þat mælti, bryti var hannAtla (den samme som kaldes ráðgjafi AtlaVöls. 1766 c. 37) Am. 57 (61); þar hafðislátrat verit uxa einum ok lá þar húðin,Njáll mælti við brytjann, at hannskyldi breiða yfir þau húðina Nj. 130(20113 jvf9. 15); fundu þar (nL. et Sted iGrønland) brytja Þorgils Flóam. 24(14717); hann hafði lengi verit meðEiríki, veiðimaðr um sumrum en brytium vetrum Karlsefn. 7 (1378); skyldihann vera bryti í Reykjaholti SturL. II,12331; Kormakr bryti (á Flugumýri)SturL. II, 16231; Auðuni brytja mínum(gefer ek) þat sem ek á í Skierlagi(siger Guðþorm Gyðusons Hustru Jar-þrúðr i Testamente udfærdiget i Oslo8de Mai 1307) Dn. II, 8524; Björnbryti á Björku nævnes i Brev af 12teMarts 1332 udfærdiget á Fraunu áFollo Dn. II, 1932: Biskop Haakoni Bergen giver en Mand Fuldmagt til af garði ok húsum at stefna hjún-um síra Peters, hvárt sem þat erbryti deigja eða annat hjún Dn. IX,1149; bryti þeirra (dvs. kommunsklerkaved Mikjálskirkja á Tunsbergshúsi) til-ligemed deres steikari ok steikarasveinnnævnes Dn. III, 1107; sá maðr var ástaðnum (í Kirkjubœ), er Illugi hét - hann var bryti, hann átti þá konu erBergljót hét, þau voru úti í eldahúsium nótt at soðningu SturL. II, 878;tók herra electus Skúla prest Ingasonaptr til ráðsmanns á Hólum - vandisíra Hafliði hann við í fyrstu þá erhann var ráðsmaðr; Sölva skipaði hannbryta ok Guðrúnu Skeggjadóttur hús-freyju hans ráðskonu Bp. I, 83937; jóla-veizlu lét hann (nL. Laurentius Hóla-biskup) jafnan sœmiliga halda prestumok öllum klerkum, proventumönnum,bryta ok ráðskonu ok öllum heima-mönnum Bp. I, 84820; ein fátœk konakom til ráðskonu og bad om Almisse,eigi er nú auðvelt um ölmusugerðir,segir ráðskona - far þú til biskups-; hón for þá á fund herra biskups(Jóns á Holum) -; herra biskup mælti,at bryti skyldi fá henni osthleif einnBp. I, 24727. I de ældste Tider var bryti ligesom þjónn en af de fornemsteTrælle, for hvilke Herren ligesom for deto fornemste Trælkvinder seta og deigjavar berettiget til høiere Bod end foranden mansmaðr GuL. 1987; ef aðrirmenn ljósta hann (dvs. skuldarmannhans), þá á hann slíkan rétt á honumsem á brytja sínum GuL. 718. Hvorder er Tale om Kongens bryti, menesderved det samme som ved ármaðr, idetderved betegnedes en Mand, der boedepaa og forestod Driften af en Kongs-gaard men tillige som hans umboðs-maðr havde i paakommende Tilfælde atoptræde som Lovens Haandhæver ogoppebære Kongens Indtægter, navnligende ham tilfaldende Bøder. Saaledeshavde f. Ex. Kong Hakon Magnussonden yngre en bryti paa sin brytjagarðrAlnaróss Dn. I, 4593. 9; ligesom i dedanske Love konungs bryti og konungsumbutzman bruges iflæng, f. Ex. Skaan-ske Lov i Schlyters Udgave I, 154 s.147 jvf &vl 14. I, 162 s. 1559. I, 163s. 1564 og af Andreas Suneson over-sættes ved lat. villicus regis, episcopi(antistitis) se p. G. Thorsens Udgaveaf Skaanske Lov s. 178 (jvf VestG.L. II Þjufab. 27) og der i VestG. L.Dræpareb. 16 siges; þær a eigi hvartesak a bonde ællær bryta, utan saksökeen, hvor bryti vil sige det samme som kononger i følgende Ord: liggi a verkumsinum, þær a eig ræt a, eig karl okeig kononger VestG. L. II Dræpareb.17. Om en saadan ármaðr er dernaturligvis ogsaa Tale i følgende Ord:skip þat, er íslenzkir menn höfðu átt,braut í Danmörk, en Danir tóko féallt ok kölluðu vágrek ok réð fyrirþví bryti konungs Fris. 11727 (= Fm.I, 153; Hkr. 151). Paa Grund af, atde vare eller havde været konungs bryti,ere vel de fleste, som bare dette Øge-navn, blevne kaldede dermed, f. Ex.Eiríkr b. EJb. 3821; Dn. V, 76114;Haraldr b. EJb. 23725; Jusse b. EJb.53021; og en Thorer bryti i Vermelandsom nævnes i Dn. VI, 3523; jvf Þoresbrytja bœli, hvoraf 12 aura ból tilhørteMariekirken i Konghella ifølge EJb.32828; medens derimod den Kormakr b.,som nævnes SturL. II, 16232, vel har været enten i en Stormands eller i engeistlig Stiftelses Tjeneste.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚱᛦᛏᛁ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary