Eik

Old Norwegian Dictionary - eik

Meaning of Old Norwegian word "eik" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

eik: eik, f. (G. eikar & eikr, N. Pl. eikr) Eg, = lat. quercus. Stj. 3994 (Domm. 9, 6).53413 fg (2 Sam. 18, 9 fg). Ordet synesdog ligesom gr. at være brugt omstørre Træer i Almindelighed, noget sommed Sikkerhed kan siges at være Til- fælde Svarfd. 155 fg; Flat. I, 1339, da Eg neppe nogensinde har voxet paa deher nævnte Steder, og med Sandsynlig- hed kan antages at være Tilfældet Nj.158 (27517); Vatsd. 43 (6924); jvf eikja.Især har det dog været brugt om frugt-bærende Træer (se under apaldr 2,aldin, epli, jvf gsv. bærandz træ se Gloss. til Schlyters UdG. af Östgöta- lagen og m. Erikssons Landslag), idet eik og apaldr uden Forskjel betegnedeethvert Træ der har epli eller aldinFlat. I, 10210; Herv. 3307; ligesom apaldr og eik Völs. 877. 88 bruges om et og det samme Træ, og gr. vistnok ogsaa har været brugt i saadan mere omfattende Betydning jvf Hehn2 344 fg og Th. Nöldike i Gött. gel.Anzeigen 1881 s. 1230 fg; þat hefireik, er af annarri skefr Hárb. 22;Grett. 5313; þá verðr eik at fága, erundir skal búa EG. 71 (1699), ved hvilket Ordsprog synes sigtet til den Dyrkelse,som ydedes de saakaldte Tuntræer eller Butræer, se min Afhandl. om LappernesHedenskab og Trolddomskunst i (norsk)Historisk Tidsskrift IV, 136 Anm. Som Stedsnavn forekommer eik oftere, se Kalfsk. 33 b9. 50 a8. 51 b29; Mk. 581 ;EJb. 661 b; saa og som første Del afsammensatte Stedsnavne, af hvilke flerenedenfor blive anførte hvert paa sitSted. I Forbindelse med Ordet eikstaar ogsaa Stedsnavnet eikan DN. I,230 og det i Eikundarsund DN. IV,3236 forekommende eikund. Det sammekan ogsaa siges om eikjar N. Plur.,der forekommer som Navn paa et Land-skab ved Elven eller Vasdraget Dröfn iNorge DN. I, 511. II, 53. 5227. 13. 5629 &fg.., 2663. 12. 31612; EJb. 215 og paa en Jordeiendom i Sogn (Urnæs Sogn)Mk. 2109 og Eikjaholt EJb. 4983, derbegge forudsætte en fra eik forskjelligNom. SinG.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛁᚴ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

a.: accusativ.

f.: Feminin.

fg.: følgende.

G.: Genitiv.

gr.: græft.

fd.: finlandisk.

lat.: latinsk.

m.: Masculin.

ndl.: nydøidsk.

Pl.: Pluralis.

s.: substantiv.

S.: Side.

Sing.: Singularis.

v.: Verbum.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.