Ek

Old Norwegian Dictionary - ek

Meaning of Old Norwegian word "ek" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

ek: ek, pron. pers. 1 P. (G. mín, D. mér,A. mik, n. Dual. við eller mið, G. Dual.okkar, D. & A. Dual. okkr, n. Plur.vér eller mér, G. Pl. vár, D. & A. Pl. oss) jeg. Det hænges med udeladt e iFormen -k fast ved Enden af 1ste Per- son af Verbernes forskjellige Tempora, f. Ex. namk Mork. 7313, endogsaa hvor der gaar et ek foran samme, f. Ex. eksitk Mork. 16824; ek sék Mork. 10313.Skal det nægtende Suffix -a eller -atforbindes med Verbet sættes denne gjerneefter det tilhængte -k, og det saaledes,at efter -at endnu tilføies et særskilt ek,f. Ex. munkat ek Mork. 5016.

Part of speech: pron pers

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚴ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

D.: Dativ.

eg.: egentlig.

f.: Feminin.

G.: Genitiv.

n.: Neutrum.

Pl.: Pluralis.

pron.: Pronomen.

pron. pers.: personligt pronomen.

s.: substantiv.