Eyktarstaðr

eyktarstaðr

eyktarstaðr, m. det Sted paa hvilket nogetstaar, den Stilling som det indtager,naar det er eykt 2 eller 3, i Besynder-lighed om Solens Stilling paa Himme-len til den Tid af Dagen; frá jafndœgri(nl. i September) er haust til þess, ersól sezt í eyktarstað (dvs. gaar ned underHorisonten paa det Sted af samme, hvor-over den har sit Sted naar det er eykt),þá er vetr til jafndœgris SE. I, 510;meira var þar jafndœgri (dvs. der varmindre Forskjel paa Dagens og NattensLængde), en á Grœnlandi eða Íslandi;sól hafði þar eyktarstað ok dagmála-stað um skamdegi dvs. der var Solenden mørkeste Tid af Aaret oppe ved eyktartíð og dagmálatíð, Flat. I, 53930.- For at kunne vide, hvor langt Dagenvar leden eller hvilken Tid af Dagenman for Øieblikket havde, tog man signemlig visse fremragende Punkter indensin Synskreds til Mærker, saa at man,naar Solen stod over et saadant Mærke-punkt, vidste, at nu var den eller denTid af Dagen forhaanden. Disse Mær-ker fik da Navn efter den Tid af Dagen,da Solen stod i Retning deraf. Saa-ledes havde man efter HE. I, 155 paaIsland i Mule Syssel en eyktargnípa,og ifølge Bjørn Magnussen Olsen iAnO. 1881 s. 38 fg et undornfell, somhar givet en derved liggende Gaard, somtidligere kaldtes Nautabú, sit Navn, seVatsd. 27 (446), og fra det Sted, hvor det gamle Nautabú laa, og som nukaldes Nautabúsmóar, ligger Fjeldetshøieste Top i nónstað (= eyktarstað)dvs. der hvor man ser Solen naar manhar nón (= eykt, undorn). Ogsaa iNorge har man mange saadanne Mærke-fjeld, der hjælpe Almuen til efter SolensStilling at vide Dagstiden, og som deraf have faaet sit Navn, f. Ex. de i Beskri- velse af Tromsø Amt udg. af den geo- grafiske Opmaaling nævnte Durmaals-tind s. 606. 7134; Rismaalsfjeld s. 5931;Nonsfjeld s. 4813. 8826; Natmaalstindens. 6420; Middagsfjeld s. 4818. 7528 jvf de i Th. Bangs Landmaalerliv i Fin- marken nævnte Durmaalstind s. 3928;Middagsfjeld s. 9527; Natmaalstindens. 3830.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛦᚴᛏᛆᚱᛋᛏᛆᚦᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary