Fuð

fuð

fuð, f. forekommer ikke udenfor Sammen-sætninger som fuðflogi, fuðryskill, fuð-rytta, medens det derimod endnu forekom-mer i Folkesproget, hvor det dels betegnerdet kvindelige Avlelem, dels Aabningenmellem Arsballerne, = lat. podex, anus,culus, se Aasen 194 a53, ligesom det tydske fud, fut DWb. IV, 1, 1, 36268 fgg. 36326(jvf Mhd. Wb. III, 44832; Lexer III,62048 fgg; Mnd. Wb. V, 568 b33 fgg).Ordets oprindelige eller egentlige Betyd-ning synes at være Split, Sprække,Revne, jvf sv. fut (for fud, ligesom brutfor brud), hvorom se A. Noreen Dalby-målets Ljud- ock Böjningsläre § 85 i Svenska Landsmålsföreningens Tids-skrift I, 3. Ord af den nævnte Betyd-ning ere nemlig ofte anvendte til atbetegne de to foran nævnte Sprækkerpaa det menneskelige Legeme (ligesom t. fud endogsaa bruges i Betydningen af"maul" se DWb. IV, 1, 1, 3454). SomExempler paa deres Anvendelse til atbetegne den førstnævnte kan anføresFolkesprogets "Sprækkedyr" dvs. Hundyr,"Splitrøtte" dvs. Kvinde, Pige, = fuðrytta,med Henvisning til Betydningen og Bru-gen af Ordene keila, sprund, gil eller gilja, fjallskerða, skræfa, jvf MolbechDansk Dialectlexicon s. 11410, samt hebr. , som med Betydningen af lat. interstitium bruges til at betegne "dieweibliche Schaam" Es. 3, 17; medens skarð findes brugt til at betegne densidstnævnte Legemsdel Ölk. 219 (et lítlaskarðit, sem er í milli þjóa) jvf hansrazsaklof ganði Fbr. 956 (de under gana). Som sidste Del af et sammensatOrd, hvis Betydning der ikke er ret klar,forekommer fuð i følgende Ord: huathspeer þw mek nw þin fendens skøkæs-son oc forrædhare, stryk w(t) af þekhþa marafudhone (dvs. mararfuðunni,merarfuðunne) som þw hefuer i kin-beineno DN. VI, 56123.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚢᚦ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary