Galgi

Old Norwegian Dictionary - galgi

Meaning of Old Norwegian word "galgi" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

galgi: galgi, m. Galge. Am. 21; Fm. VII, 18611;Fris. 13112. Den ældste Galge var etTræ, hvoraf en Gren eller Kvist bøiedesnedad og derpaa ved sin Elasticitethævede eller vippede op i Luften den medStrikken om Halsen dertil fæstede Person (i Lighed med den Maade, hvorpaa manendnu fanger Dyr, saasom Hare, Gaupe,i Snare) se Fld. III, 33 fg; hvilket for-klarer de i gammelt svensk og danskhyppigen forekommende Udtryk: hängai qvist Geijer & Afzelius Sv. Folkvisor II, 19013; ei ma kono stæghlæ ællrhængiæ a gren Upl. Manh. 49: 2 &vl12; a galga ællr gren latæ ok þærupp hængiæ Upl. Manh. 38; jvf 2Vestm. Manh. 26, 3. Ludus de s.Canuto duce v. 291. 519; Epilogen tilHolbergs Jeppe paa Bjerget; DGl.I, 272; jvf DWb. IV, 1, 116736 fgg;117417 fg. en reiste Galge var til Efter-ligning deraf indrettet som en Vippe-bom, i Lighed med Brøndgalger jvf DWb. IV, 1, 117242 fgg; Mhd Wb. I,269 b13, hvis Vippe eller uligearmedeVægtstang (galgatré) sagdes ríða uppnaar dens længste Arm trykkedes nedmod Jorden og derved den kortestebevægede sig opad og saaledes løftedeop i Veiret den efter Yderenden hæn-gende Person (jvf gelgja). Om hvilkenaf disse to Slags der er Tale i Le-genden Flat. II, 38930 fgg (jvf Hom.1576 fgg; Heilag. II, 18115 fgg) er ikkealdeles klart, skjønt det synes rettest atforstaa det om det første Slags. Ettredie Slags Galge var selv ubevægelig,medens derimod Forbryderen derved blev hængende i samme, at man, saa snartsom Strikken var flynget om hans Halsborttog den Stok, hvorpaa han stod;se Flat. II, 33021. De to sidstnævnteSlags Galger reiste man gjerne for Til-fældet, i hvilket de skulde bruges: varþeim þá högginn galgi Flat. II, 50517;reisa galga Flat. II, 8015; Fm. VII,1219; Fbr. 321 (Grett. 11917); leiða atgalganum, til galgans, undir galgannFm. VII, 12 fg; Mork. 13519. 22; SE. I, 3684; Heilag. II, 18115; festa e-ná galga dvs. ophænge en i Galge, Am. 63; Herv. 33030; OT. 2110; Jómsv. 5832; Fm. VI, 3893; festa e-n uppá galga Bp. II, 1144 (= festa uppe-n Mork. 13524; Fm. VII, 135); þarmun hann festa þik á hinn hæsta galga,er hann fær til Fm. X, 27124; þú skaltvera hengdr við hinn hæsta galgaBev. 271 &vl 7 (jvf DWb. IV, 1116834). Den hængte sagdes at spernagalgann Fsk. 2283; Fm. VII, 14 &vl;Fld. III, 639 (jvf þät his byre rídegiong om galgan Beow. 4886 (2446);ir müst den galgen raiten Keller Fast-nachtspiele 42812; skal ek gefa þérþann reiðskjót, er einn hinn verstiþjófr á at hafa, ok skaltu þar á ríðaRidd. 1583 fg; som Ulfilas og Heliand oversatte det nye Testamentes > med galga, galgo (jvf ags. galga om Korset, se Bosw.2 359 b15 fg), findes og-saa galgi brugt paa samme Maade ellerenstydigt med kross: berandi sjalfssíns galga, hinn hæsta kross, á sínumbletsaðum herðum Mar. 100428; jvf der galge des kreuzes DWb. IV, 1,117215; Mnd. Wb. II, 7 a39 fgg; ags. ródesgalgatre Bosw. 359 b77 fgg; ligesomen Identificering af Kors og Galge frem-træder i den Ra. 685 omtalte Skik athænge 2 Ulve hver paa sin Side af denhængte Misgjerningsmand i Lighed med de tvende Røvere, der bleve korsfæstedetilligemed Frelseren, jvf a. KellersFastnachtspiele s. 511 med Anm. -Ivf. gelgja.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛆᛚᚵᛁ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

a.: accusativ.

f.: Feminin.

fg.: følgende.

lat.: latinsk.

m.: Masculin.

p.: Pagina, side.

pl.: Pluralis.

s.: substantiv.

S.: Side.

v.: Verbum.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.