Gás

Old Norwegian Dictionary - gás

Meaning of Old Norwegian word "gás" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

gás: gás, f. (G. gásar, N. Pl. gæss) 1) Gaas,lat. anser. GráG. 50715; galt hanngagl fyrir gás OH. 8617; om tam Gaas (heimgás): Korm. 20610 fg; gullu viðgæss i túni, mærir fuglar, er mærátti, Guðr. 1, 16; dóttir á sauði fim- ok fim reyfi ullar ok gæss Frost.9, 97 (Hák. 757); 10 gæss Bolt. 16518;12 gæss Bolt. 16828. 2) Kvindens Avle- lem eller Kjønsdele, lat. cunnus; daKong Harald Gormsøn havde taget indtil en Bonde, der beværtede ham paadet bedste, og dennes Datter Æsa gékkof beina of kveldit, sagde Kongen, hvemhun behagede, til Faderen: þat er sattat rœða, at beini má varla verða betri,en hér er í frammi hafðr við oss afþér, búandi! ok lætr þú nú einn hlutverða undan dreginn við oss, ok erdóttir þín Æsa ok gás hennar, enbúandi svarar ok kvað þat ekki hansvera, at leggja slíka kono at sér, semvar dóttir hans Fm. XI, 52 (Jómsv.*4325); denne og den første Betydning afOrdet ere satte i indbyrdes Forbindelseved den Handling af Þordís spákonasom fortælles Korm. 206 fg, og For- bindelsen fremtræder særligen i dissehendes Ord: hafða ek nú ætlat atfyrirkoma þeim ósköpum, er Þorveighafði á lagt ykkr Steingerði, ok mættiðnú njótast (jvf Korm. 5410; Nj. 6 (1015).7 (1323), se ogsaa Kórm. 23815 fg. 2401 fg),ef ek skæra hina þriðju gásina svá atengi vissi Korm. 3083 fgg. 3) som det synes: Person, hvis Avlelem er gás, =kona, kvennmaðr (jvf skauð, skjóða,skræfa, sprund), i hvilken Betydning Ordetdog neppe forekommer anderledes end iØgenavne, vistnok især tillagt utugtige Kvinder, eller brugt som uhæderlig Be- tegnelse af en Kvinde (som nok endnupaa Island), ligesom det deraf afledede Ord gæsa paa Færøerne, se AntiqvariskTidsskrift 1849-1851 s. 149 (jvf Fm.XI, 5212, citeret ovenfor); f. Ex. Ragn-hilda dicta tregagás DN. IX, 935. 944;"Marine Gaas" P. Claussön XII15 fg 25;medens Ordet, naar det ogsaa forekom- mer som en Mands Øgenavn Fm. IX,419. 493. X, 116 synes enten at inde-holde en Beskyldning om at have ladetsig bruge til Utugt, eller at betegne ham som et enfoldigt Menneske (jvf Mhd. Wb.1, 478 b17 fgg). - Anvendelsen af Ordet gás eller et Ord af samme Betydningom en Kvinde (kona, kvennmaðr) fore-kommer ogsaa i andre Sprog, som f. Ex.i den gt. "Schwank", som er trykt i Zeitschrift für deutsches Alterthum VIII, 95-05 under Overskriften derMönch und das Gänzlein (se især Vers78-85. 138. 155. 217. 223. 237. 253. 257. 259), jvf Bocaccio Decameronegiornata 4 introduzione, hvor i en lig- nende Fortælling Abbeden paa DrengensSpørgsmaal ved Synet af nogle ungeDamer: come si chiamano, svaredeham: elle si chiamano pápere; og til- svarende latinske Fortællinger i Die nar-rationes des Odo de Ciringtonia i Jahrb. f. rom. und engl. Literatur XII, 129-154 narratio 44 de heremita juvene og i A selection of latin stories ed. by Thomas Wright (for the Percysociety) London 1842: juvenis heremita (s. 71); samt lignende svensk (Pojkensom inte fick se kvinnfolk) i Sagorfrån Emådalen i Nyare bidrag till kännedom om de svenska Landsmålen &c. II, 7 (se især s. 1831 fgg). I For- bindelse hermed staar det vistnok ogsaa, omdet end ikke ligger til Grund derfor, naar der i Petronii Satyrae (ed. Buecheler) s. 1957 omtales anseres sacri i Priaps Tempel, og Oenothea s. 1979, da En- colpius havde dræbt en af disse Gjæsunder sit Forsvar mod deres Overfald,gjorde ham Bebreidelser derfor med disseOrd: occidisti Priapi delicias.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛆᛋ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

c.: Capitel.

b. f.: det famme.

f.: Feminin.

fg.: følgende.

fgg.: følgende (om flere).

G.: Genitiv.

lat.: latinsk.

m.: Masculin.

Pl.: Pluralis.

s.: substantiv.

S.: Side.

v.: Verbum.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.