Geisladagr

geisladagr

geisladagr, m. 13de Januar (maaske kaldet saa i Betydning af den straalende Dag fordi den var St. Hilarii Dag, se HE.1, 157 n. 1). Sturl. I, 28422. 29932. II,13813; Bp. I, 87237; um nóttina firirgeisladaginn (= of nóttena firer ennátta dag frá enom þrettánda Bp. I,35326) Bp. I, 32327 jvf 353 &vl 4;geisladag (jvf Textens: sjaunda dagfrá þrettánda degi) riðu þeir upp umHörgadal Sturl. II, 1893 &vl 1 jvf18922. Naar saaledes geisladagr (dvs.13de Januar eller tyvende Dag Jul)kaldes dels den ottende, dels den syvendeDag efter Trettendedagen (dvs. 6te Januar),har dette vel sin Grund i en forskjellig Tællingsmaade, idet man ved at kalde Dagen den 7de efter Trettendedagen ikkehar regnet denne med blandt de 7 Dage,men ved at kalde Dagen den 8de efterTrettendedagen derimod har regnet dennemed; hvilket har nogen Lighed med, atman bruger Udtrykket 8 Dage i Betydningaf en Uge, eller at fr. quinze jours er =2 Uger, og at der siges om Kristus, athan stod op paa den 3die Dag.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚽᛁᛋᛚᛆᚦᛆᚵᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.