Geit

geit

geit, f. (G. -ar, n. Pl. -r) 1) Ged, lat. capra. GrG. I, 341 (GráG. 4227). II,19327. 1942. 4; Jómsv. 722; Hm. 35 (36);RíG. 12; Hund. 1, 42 (43); í einni dœmi-sögu er sagt frá því, er geit nökkor gékktil bardaga við leon eitt Barl. 12715; geitforekommer ofte i Sammenligninger somskulle tjene til at fremhæve eller illustrerea) en Mands Frygtagtighed eller Mangelpaa Mod, b) et Menneskes Enfoldighedeller Uforstand, c) en Kvindes Geilhed:f. Ex. a) svá hræddir sem þá, er geitrenn undan fjársauði eða dýr undanhundi eða - Trist. 4 (1817); svá hafðiHelgi hrædda giörva fjándr sína alla- sem fyr ulfi óðar rynni geitr affjalli geiskafullar Hund. 2, 35; ætlaek Æsa örhjartaða tvá, sem fyrir ulfigeitr argar rynni Fld. II, 29116; aldrilézt hann eltast sem geit Vallalj. 325;þú reyndist ragr sem geit (= &vl þúert regimaðr) Klm. 3989; Danir hafageita hug Fm. X, 35129; ekki hræð-umst vér geitr þær, ekki bera Danirsigr af Norðmönnum OT. 5432; ekkihræðumst vér bleyður þær, því at eigier heldr hugr í þeim, en í skógargeitum Flat. I, 48111; jvf Fris. 1624(Hkr. 2112); ligesom det vel maa op-fattes paa samme Maade, naar der for-tælles om Asgrímr, at han efter at haveaftvunget Auðun jarl hans Guldsmykkerog Kappe i Betaling af föðurgjöld vedat sætte ham Spydsodden for Brystet,gav ham Øgenavn ved at kalde ham Auðun geit; b) jafnsnjallr sem geitHítd. 439; jvf Ghm. II, 3919 &vl 7og Folkesprogets Talemaade: "du talarsom ei geit för di du ikje bere (dvs. bedre)veit jvf Aasen 214 a25 fgg; c) hleyprþú - úti á náttum sem með höfrumHeiðrún (jvf SE. I, 12813; Grímn. 25)fari Hyndl. 46 fg. 2) Diebryst, lat. mamma (som i Folkesproget: Land-stads n. Folkeviser s. 46712 ; Aasen 214 a22 fg; jvf sv. get Rietz 192 a10);þat segja sumir menn, at þeir munimeð geitum vera fœddir, ok dára þá,því þeir vóru jafnan í kuflum ok tókualdri ofan kuflshöttuna, ok ætluðu þatmargir, at þeir mundu hafa geitr Fld.I, 93. 6. 3) kona? forsaavidt nemlig, somder Barl. 15330 forekommer følgende: sem hann sá fagrar geitr, þá spurðihann, hvat þat var, þá svaraði honumá þenna veg einn ungr þjónostumaðr:þat ero konor; hvilket vel ikke harnoget tilsvarende i den græske ellerlatinske Original (se s. 2346), men der-imod har det i Cæsarii Heisterbacensisdialogue miraculorum (ed. J. Strange),distinctio 6, c. 37, de morte simplicismonialis, quæ capram putabat essefeminam secularem jvf den spanske ellibro de los exemplos c. 231 (i biblio-teca de autores espagnoles vol. 51Madrid 1860), hvor der forekommer føl-gende: el uno dellos, que nunca vieramujer, demandó al otro qué cosa era,é díjole que era cabra; otros dicenque le dijo que era ojo del diablo;jvf ogsaa: "les chèvres de Blois"sobriquet donné aux femmes de cetteville (efter Poesies de Guillaume Cretin s. 176) se Le livre des proverbesfran/,c/ais par le Roux de Lincy2 I,320; med denne Forestilling om Identi-titeten af geit ok kona synes det ogsaaat staa i Forbindelse, naar Sigurd Jor-salafarer i sin Sindsforvirring ytrede sigom sin Dronning paa følgende Maade: dróttningin finnr eigi hvernog hóner, því at svá sýndist sem geitarhornstœþi or höfði henni Mork. 19015; jvfFm. VII, 15623. - At identificere Kvin-der og Gjeder, ligesom Kvinder og Gjæs (se under gás 3), synes altsaa at haveværet almindeligt i Middelalderen, ogman kan derfor tænke sig, at dette hargivet Anledning til at sammenligne en modløs Mand med geit for derved atbetegne ham som kvindagtig, blauðrargr, ragr. Men paa den anden Sidekan ogsaa en saadan Sammenligningantages at have sin Grund eller Anled-ning i den dobbelte Betydning af Ordene argr, ragr (jvf t. feig, der ogsaa harBetydning af "frech, geil, unverschämt" DWb. III, 144247 og af "furchtsam,zage" DWb. III, 144282). Naar Hyndlatil samme Tid som hun siger til Freyja; rannt at Óði ey þreyjandi, skutustþér fleiri und fyrirskyrtu sammenlignerhende med en Ged, som løber med Buk-kene, tør det vel nemlig antages, at mani Almindelighed har betegnet en vellystigKvinde med det tvetydige Udtryk örg,rög geit, som ligesaa meget kan betydeen frygagtig Ged, som en geil Ged. Medde under 1 a anførte Exempler kan sam-menstilles t. "auch sind deine gedanken zerstreuwt gleich als die faigen gai/ss/ sich zerstreuen" G. Keisersberg Schif derpenitenz und busswürkung (Augsburg 1514) 50 c efter DWb. III, 144269. -En Finnr geit nævnes Mork. 212.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚽᛁᛏ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary