Gelgja

gelgja

gelgja, f. maa have havt samme Betyd-ning som spýta: hræða heitir festr, erFenrisulfr er bundinn með, ok er hennidrepit í gegnum raufina, en gelgja(nl. heitir) spýta, er fyrir er stungitSE. II, 43130 jvf 51519; medens det neppe kan være rigtigt, naar gelgja SE. I, 11214 angives som det Navn, hvor-med Rebet (festr) betegnedes. Den oprin-delige Betydning af gelgja, galgi harvistnok været = stagl, tré dvs. en Stokeller Stang i Alm., jvf gr. ,kv. hirsi, se Ahlqvist de vestf. språkenskulturord s. 661 fgg. 20429 fg; isl. galga-timbr, gelgjuligr se under gelgja Er.Jonsons Ordbog 782 b; og en saadanStok kunde anvendes ikke alene paaden SE. II, 43130 nævnte Maade, menogsaa, opreist og fæstet med Roden i Jorden, dels til derpaa at ophænge enPerson, som skulde piskes eller lide Dødenved Kvælning i Strikke, dels til vedHjælp deraf at hæve andre Gjenstandeop i Luften. Men i Stedet for en saa-dan Stok traadte vel til saadant Brugsenere en Kran eller et enarmet Kors,saadant som endnu anvendes til Løftningaf tunge Gjenstande, som ved KranensDreining kunne føres i Retning mod detSted, hvor man igjen vil have dem ned-lagte. Om en saadan bevægelig Kran,der anvendes paa Arnestedet eller i Reisen til deri at ophænge Kogekar, derved dens Dreining føres hen over Ilden,forekommer gelgja ogsaa i Folkesproget,se Aasen 219 a43; medens galge deri-mod forekommer om en fast Kran, derer reist ved Yderkanten af en Bryggeog i hvis Arms Yderende er fæstet enKrog til deri at ophænge en Heiseblok (jvf Schmeller II, 397 fgg?). Istedetforsaadanne Kraner havde man paa Tyske-bryggen i Bergen saakaldte Vippebommer,der uden nu at bære Navn af Galge (skjøndt den først opførte vel har givetGaarden Galginn Dn. I, 379. 6027.II, 113126 sit Navn) dog netop havdeForm af en saadan, idet der nemligi en Jernring, som var fæstet til etopreist Mastetræ, hang en uligearmetVægtstang, til hvis ene kortere Ende fæstedes den Gjenstand, man vilde hæve op og føre ind paa Bryggen, medensman ved at drage Enden af den andenArm ned udførte Gjerningen i fuld-kommen Lighed med, naar galgatréitreið upp Mork. 13520. Samme Formsom den ovenomhandlede Bryggekranhavde den i fordums Dage ved Fredriks-berg paa Nordnes i Bergen staaende Kak (nt. kaak).

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚽᛚᚵᛁᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary