Gjalfr

Old Norwegian Dictionary - gjalfr

Meaning of Old Norwegian word "gjalfr" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

gjalfr
gjalfr, n. bragende Bevægelse? kunnu þeiratburðir at verða, annathvárt af vindumeða af afli gnýjanda gjalfrs, at þessaræðar eða holur (som antages at maattefindes i Islands Undergrund og staa iForbindelse med dets Kilder) verða fullaraf vindum svá mjök, at þær þoli eigiumbrot vindsins, ok kunnu þaðan af atkoma landskjalftar þeir enir miklu, erá því landi verða Kgs. 3419; jvf haf-gjalfr. Ordet gjenkjendes i jælv, somman i Lofoten (ifølge Prof. P. G. SchyttesOrdsamling trykt i Skand. Lit. SelskabsSkrifter 1807, 3die AarG. II, Side 70)kalder "de store Havbølgers eller Dynnin-gers heftige Trykkelse og Brydelse paaKlipperne, ligesom Bølgernes heftigeTræk fra Landet kaldes Dragsu"; jvf gjelfuen P. Claussøn 3788; gjalv Aasen219 b5 fgg

Part of speech: n

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛁᛆᛚᚠᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

f.
Feminin.
fr.
fransk.
G.
Genitiv.
it.
italiensk.
n.
Neutrum.
s.
substantiv.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

Back