Glóðafeykir

glóðafeykir

glóðafeykir, m. en som kaster, spreder (jvffeykja, feykir) Gløder; forekommer kunsom Navn paa Fjelde i Norge og paaIsland, hvis Top om Morgenen naar sól rýðr fjöll Fm. XI, 43829, saa vel somom Aftenen ved dens Nadgang saaledesbelystes af Solens Straaler, at den syntesligesom forgyldt eller glødende deraf atkaste fra sig Gløder eller Gnister (jvf Fm. VIII, 812 under glóa 1); f. Ex. Kalfsk. 8 a14 (da nemlig den der nævnteGaard har faaet sit Navn af dens Be-liggenhed under et saadant Fjeld). Saakaldes ogsaa et Fjeld ved Skagafjordpaa Island Kaalund II, 7510. 761 fg; Sturl. I, CLXXVIII Anm., og et Fjeld Gloföken paa Grænsen af Rendalensog Tolgens Prestegjeld i Østerdalen, lidtvestenfor den søndre Ende af Fæmund-søen. Det samme Fænomen, der hargivet disse Fjelde dette Navn, betengesved "Sollegen i Fjeldtoppene" JonasLie Familjen paa Gilje S. 15121 ogved den "Solens Dansen", som manendnu i flere af Norges Egne paa dentidlige Paaskemorgen gaar ud i "Paaske-aas" for at se, naar Solen gaar op, jvf Grg. I, 3219.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛚᚮᚦᛆᚠᚽᛦᚴᛁᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.