Gramr

gramr

gramr, m. (N. Pl. gramir) 1) Person somoptræder med Fiendskab (gremi) modnogen, eller som en, der er ham gramr, forhvis Angreb eller Overfald han er udsat,og da i Særdeleshed den, der ved saadanLeilighed gaar i Spidsen som Høvding; var sá höfðingi gramr kallaðr, er herj-aði, en hermenninir gramir Fris. 136 fgg (Yngl. 21); jvf SE. I, 51211; Hjörv. 13. 27; gramr haukstalda Sig. 3. 31; 2) Djævel, en af de onde eller af deVæsener, for hvem det er eiendommeligtat optræde som Menneskenes Fiender (jvf andskoti 2, fjandi 2, úvinr 2); isæri Plur. (jvf tramar, troll, gramendr,se disse Ord): gramir munu taka þik(dvs. du vil gaa Fanden i Vold), er þúhrapar svá til banans, at þér má ekkihjalpa Fm. VI, 21527; gramir hafi GunnarBrot. 9; far þú þars þik hafa allirgramir Hárb. 60; þess sver ek, at ek lýg eigi, ok mik taki hár galgi okallir gramir, ef ek lýg nakkvat orðVöls. 17210 (c. 35), hvilke Ord svaretil: sór þá Vingi -, eigi hann jötnar,ef hann at yþr lygi, galgi gjörvallan,ef hann á griþ hygði Am. 31 (33);hvormed kan sammenholdes Brugen afgsax. the gramo i Betydningen af denonde, = hinn ílli dvs. Fanden, Djæ-velen, og Plur. gramon dvs. Djævlene,Troldene; ligesaa: gsv. hon baþ hanng/,o'/ma sik firi gramenom Fornsv. Leg. I, 2812; gd. skam thaa faa then löffuenoch saa den lede gram DgF. I, 136 b30;ind er herre Gud langt beder indgraam DgF. I, 204 b21; i hæligheenglæ - i oss beskermæ ok wernæfra lasth och skam, then ledhe gramBrandt og Helveg den danske Psalme-digtning I, XVI a38; sorgh faa tw tynlede gram, tw est falsk, saa faa twskam s. B. Smith de tre ældste dan-ske Skuespil s. 594 fg

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᛆᛘᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.