Halfræingi

halfræingi

halfræingi, m. synes betegne en Person,der paa Grund af sin lille og ubetyde-lige Skikkelse (se Strøms Beskriv. II,30716 fg), ligesaa meget kan henregnes tilde (underjordiske) Væsener, som endnu iSverige kaldes rå, skogsrå (jvf raa-mand Strøms Beskrivelse over Sønd-mør II, 30719. 3221, dansk ræ ThielesFolkesagn III, 19. No. 93; isl. stafrói Isl. fornkvæði Nr. 9), som til de virke-lige Mennesker (mennskir menn), elleren Person, der er Frugten af et Men-neskes Samleie med et saadant under-jordisk Væsen (jvf halfbergrisi, halfrisi,halftröll); maðr er nefndr Auðunn okvar kallaðr handi; hann var lítill maðrok nær halfræingi Bp. I, 517. Exemplerpaa Folketroen i Nerike om MenneskersSamleie med skogsrå meddeles efterDjurklou i Mannhardt der Baumkultus der Germanen S. 13223; jvf Hyltén- Cavallius Värend och Virdarne II, 7 fgg;og Øgenavnet rásveinn, som ifølge DN.II, 169. 172. III, 182 bares af en Mandved Navn Gunnar, har sandsynligvis enbeslægtet Betydning.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛆᛚᚠᚱᛅᛁᚿᚵᛁ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.