Heiðinn

heiðinn

heiðinn, adj. (ags. hæðen, g.sax. hethin,g.fris. hethen, hethin m. m., ght. hei-dan) hedensk, eg. vel saadan som er ude-lukket fra eller staar udenfor Menneskenes (de kristnes) Samfund, ikke har deres frið, ikke er i lög med dem (se Isl. 7(1120. 126. 20) og det under heiðingi an- førte). Nj. 106 (16418); heiðinn semhundr (jvf hundheiðinn) Heilag. II,21016; jvf Flov. 17337; hér fara eptirheiðnari menn en hundar (= heiðnarimenn hundum Flov. 13458) Flov. 17832;veittu þeir áræði þeim heiðnum hund-um Hom. 15218; heiðnir menn Nj. 105 fg; Ísl. 7; OH. 2035 (Flat. II,33712); heiðit land dvs. Land hvis Ind-byggere ere Hedninger: fari á heiðitland ok komi aldri þar, sem kristnirmenn eru Borg. I, 36. 175; heiðit heraðdvs. hedensk Bygd, Landstrækning, Fm.VII, 607; hón (dvs. Lissibon) var halfkristin ok half heiþin, ok allt vestanok sunnan liggr Spánn heiþni at þeirriborg, ok skilr þar ok enn kristna SpánMork. 1607; jvf Fm. VII, 805 fgg; heið- inn guð dvs. hedensk Gud, Afgud: þá var ení Babilon hinni miklu en heiðit guðeitt ok hét Bel Hb. 2028; blót, blóta áheiðnar vættir Frost. 3, 151; heiðinnhaugr se under haugr; heiðinn siðr dvs.hedensk Religion, Eids. I, 242. 2710; heiðinnátrúnaðr NGKr. 34; heiðin villa NGKr.39 fg; heiðinn dómr dvs. Hedenskab, Flat.II, 516; Post. 48414; láta sik hefja orheiðnum dómi dvs. lade sig døbe, Gul.2213 fg (jvf t. mach mer aus'n hâdenen cristen Schmeller II, 151; DWb.IV, 2, 80116); som Daaben gjorde etMenneske til Kristen, saa forekommer Ud-trykket hefja or heiðnum dómi (hvoromse under hefja s. 748 a28) særligen omdet spæde Barns Daab, idet Barnet førdets Daab betegnedes som heiðit barn:ef maðr berr út barn sítt heiðit eðakristit (dvs. udøbt eller døbt) ok spillirGul. 221. 3. 7; ef hann vil eigi hefja látaok hefir barn heiðit inni of stefnurtvær, þá skal hann bœta biskope mork-om 3 ok hefja barn or heiðrnom dóme,en ef hann vill þat eigi ok hefir innimann heiðinn 12 mánaðe, þá - Gul.2119 fgg; ef maðr hefir barn heimaheiðit o. s. v. Eids. I, 812 jvf &vl 2,711; ef kona fœðir barn heiðit eðabóndi til langlífis Borg. I, 165; ef þatkennir biskop - manni, at hann hafigrafit barn heiðit í jörð helga Gul.229; ef börn deyja heiðin Hom. 13728;heiðit morð (gsv. heþit morþ Schlyter27415) dvs. Drab hvorved man afliver etudøbt Barn, Borg. 1, 36; heiðnir mennvare, og som saadanne omtaltes da og-saa Saracenerne, med hvilke Normændenepaa deres Reiser til Middelhavet kom iBerørelse (se derom blandt andre detovenfor citerede Sted af Mork.), ikkealene hvor derom er Tale, men ogsaapaa mangfoldige Steder i Klm. og andreoversatte Sagaer (jvf sarracenicus dvs.heydensche, saracenus dvs. heydan, hey-den Diefenbach Glossarium latino-germanicum s. 513 a64 fgg; DWb. IV,2, 80040); Benævnelsen heiðinn blev der-næst ogsaa tillagt saadanne Produkter,som fra de af dem bebyggede Lande ind-førtes til Norden, især de vævede Tøiersom her gik under Navn af heiðit stykki(ogsaa heiðinstykki, hedenstykke; jvfgsv. hedenstykke Fornsv. Legend. III,48115. 52423; mht. auleum = heidennischwerck, heidnische gewürckte tücherDiefenbach l. c. s. 61 b35 fg; heidnischtebich Bartsch Germania XVI, 7615;heydnische decke, tapetum Jos. Maa-ler die teutsch spraach 230 d efterDWb. IV, 2, 811); ein mœsso hokulmed dyrt heidit stykke Dn. III, 34416;hvilken Benævnelse svarer til mlat. telatartarica Dn. V, 151 (s. 15129); pan-nus tartaricus v. Gay Glossaire arché-ologique 534 b35. 585 a36 fg (jvf DuCange III, 1071 under tartariscus) somt. heidenkorn til t. taterkorn, kv. tattari,tattarwehnä, tattarkaura (jvf Hehn2441 fg), og til mlat. saracenicum opusDu Cange III, 70549 fg (jvf Konradvon Würzburg Trojan. krieg 14930)som t. heidenkorn til fr. blé sarrasin,

Part of speech: adj

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᛁᚦᛁᚿᚿ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary