Herra

Old Norwegian Dictionary - herra

Meaning of Old Norwegian word "herra" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

herra
herra, m. (jvf harri, herri) 1) Herre,mods. Tjener (jvf dróttinn); eru þeirnú herrar, er áðr vóru sveinar Bær.11631; meðr hverjum hætti mega ekþenna ílla lut gera meðr mínn herra,þar sem hann hefir alla sína eign fengitmér at geyma Stj. 1999 (1 Mos. 39,9 fg). 2) Ægtemand i Forhold tilHustruen, = bóndi 3, húsbóndi 4. Str.2236. 234; herrann reiddist stórliga mjök,sem hann heyrði þessa luti (som hanshúsfrú havde sagt ham se L. 37 jvf 31)Stj. 19936 (1 Mos. 39, 19); þú fylgðirmér á fund míns herra, þá er ek varhonum gipt Bær. 884; í þeim jörðum,sem mínum herra jarlinum vóru dœm-dar firir -, ok mínn herra gaf mérDn. II, 1687 fg; ogsaa om den vor-dende Ægtemand: ungr herra munskjótt til gerast at biðja þín Mar.2992; og om en Mand i Forhold til den friðla, som játar vilja hans (Str. 1929)Str. 2018. 3) Herre i mere almindeligeller udstrakt Betydning om enhver, somhar at byde eller raade over noget, er isaadan Stilling eller Verdighed at andreskulle tjene og lyde ham; herra yfirhans hall ok húsi (Vulg. dominumuniversæ domus ejus) Stj. 22019 (1 Mos.45, 18); svá sem guð er allra lutadróttinn ok herra -, á þá leið varmaðrinn sem dróttnari ok herra yfirskipaðr - allri þessa heims veraldarbygð Stj. 2015 fg; især om Høvdingen,Fyrsten, Kongen i Forhold til hansMænd: ek skal vera hollr ok trúr mín-um herra n. Noregs konungi Hirðskrá3110; menn skulu halda vörð með mann-dómi ok eigi údrengjast á herra sín-um ok félagum Hirðskrá 3318; kvazt(Gizurr) vænta, at -, ef hann fyndisínn herra Hákon konung SturL. II,1774; hafa e-n fyrir höfðingja ok herra- - ríkr herra ok góðr höfðingi Str.2027. 32; várr herra kaldes Jesus Kristusjevnligen (jvf dróttinn, se s. 268 a28 fgg),dels a) saaledes at hans Person erbetegnet alene ved dette Udtryk som til-strækkeligt: fœddist várr herra hegat íheim Stj. 2736; nökkuru síðarr fór várrherra (&vl Jesus) í Galileam Post. 31;eigi greina þat ritningar, hvárt Simonátti áðr þau nöfn (nL. Cephas, Petrus)eða gaf várr herra honum þau þessusinni Post. 224; higatburðr várs herraFm. XI, 1084; firirboðit er ok nökkurskyns manni at gefa firir kirkjugröft-, líkam várs herra eða - Rb. 26(844); várr herra þiggr eigi rán í sínafórn Thom. 4582; dels b) saaledes at J. Kr. tilføies: hegatburðr várs herraJesus Kristus Stj. 2723; Flat. I, 9522;holdgan várs h. J. Kr. Fm. XI, 40820;herra var ogsaa en Titel som tilkomMedlemmerne af Kongens Hird: þessirmenn (nL. konungs hirðmenn) eigu meðréttu at heita herra at nafni af öllumþeim mönnum, er lægra nöfn bera enþeir bera sjalfir Kgs. 6316; á þessuári gaf Magnús konungr lendum mönn-um barúna nöfn ok herra, en skutil-sveinum riddara nöfn ok herra Bp.I, 70621 (SturL. II, 38210 fg; jvf p. A.Munch d. n. f. Hist. IV, I, 590 fgg).Desuden tillagdes Medlemmerne af denhøiere Geistlighed dette Navn, og da førstog fremst Paven: herra páfinn Klm.25. 15320; JKr. 1219, men dernæst a)Erkebispen og Biskopperne (hvoraf herr-ans garðr, se under garðr s. 561 b4;og Ordet "Herrekammer" som endnu indtilNutiden tildels var det Navn, hvormedman betegnede Bispestuen eller det Værelsei Prestegaarden, hvori Biskoppen havdesit Herberge naar han opholdt sig derpaa sine Visitatser), f. Ex. Dn. I, 92(8538). VII, 100 (11825); b) Abbeder; f.Ex. Abbeden i Halsna Dn. IV, 595.6315. 691. 86 a1. 86 b9. 891. 906. 105.1085; Abbeden í Höfuðey Dn. IV, 498.8418. 148; Abbeden at Munklífi Dn. I,6308; Mk. 515. 626. 7.30 (Dn. XII, 35. 1214.234); Abbeden í Ólafs klaustri í TúnsbergiDn. I, 6018. 18. 5988. 5998; jvf herraÞorlákr ábóti í Veri (kanóka setr) Bp.I, 9918 jvf 9619; c) Provsten ved Apostel-kirken efterat han som Magister capel-larum havde tildels faaet en BiskopsMyndighed, nemlig med Hensyn til de kongelige Kapeller (Dn. I, 113-115;p. A. Munch d. n. Folks Hist. IV,2, 177-181; R. Keyser d. n. Kirkes Historie II, 120-123), idet nemlig Prov-sten Finn Haldorson, der Dn. III, 6413. 34(Aar 1306) kaldes sira Finnr profastr atpostula kirkju, derimod Dn. III, 3014(Aar 1313). IV, 1414. 20 (Aar 1320) kal-des herra Finnr; d) Provsten ved Maria Kirke i Oslo ifølge Dn. I, 92 (8524);jvf Bp. I, 70621 (se foran s. 803 b35 fgg);Dn. III, 2420. IV, 1488. 1947 fg. 3846.3857. Naar 4 Korsbrødre i Nidaros iOversættelsen af Forliget mellom Kongenog Erkebiskoppen af 9de Aug. 1377 kal- des herra NL. II, 46523, kan deraf ikke sluttes at denne Titel tilkom en Kors-broder paa Grund af hans Stilling, dadette kun er en Oversættelse af den latinske Originals domini NL. II, 46625; og man ser at Korsbrødre ellers kaldes siramen ikke herra, f. Ex. sira Hákon Guð-þormsson kórsbróðir í Ósló ok prestrá Sandom Dn. I, 6598. 6827; siraNarfi Mathiasson kórsbróðir í Ósló okprestr á Ási Dn. II, 4824; sira Bárðrkórsbróðir í Niðarósi Dn. II, 2933.Senere hen i Tiden ser man alligevel, atikke alene Korsbrødre bleve kaldte herraf. Ex. Dn. V, 61116. 69217, men at herra ogsaa traadte i Stedet for sirasom Sogneprestens Titel, f. Ex. herraDominicus í Hambradal (Jemteland)Dn. III, 2438 (Aar 1347); herra Beinktsom þa saat a Uphúsum och sanghaa kirkju Borghom (Borgesyssel) Dn.III, 68712 (Aar 1427); herra Haraldr áHofe, herra Halbjorn á Stangom (paa Toten og Hedemarken) Dn. I, 76614(Aar 1438); her Gunnar i SvartaborgDn. V, 9253; ligesom Herr endnu i Mands Minde var en Titel, som eftergammeldags Skik sattes foran PrestersNavne (dels Fornavne, dels Tilnavne)for at betegne deres prestelige Stilling.Brugt om Kvinde forekommer herra iTiltalen herra móðir! (= lat. dominamater!) Heilag. II, 53913.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᚱᚱᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

f.
Feminin.
fg.
følgende.
L.
Linje.
lat.
latinsk.
m.
Masculin.
n.
Neutrum.
nl.
nemlig.
p.
Pagina, side.
s.
substantiv.
S.
Side.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

Back