Hjarra

hjarra

hjarra, v. (að?) forekommer ikke udenfor Præs. Part. hjarrandi, men synes at havehaft samme Betydning som Folkespr.karra (Aasen 343 b), skarre (hvilke Ver- ber begge bruges om den Lyd, Rypenudstøder, det sidste ogsaa om det Menneske,som udtaler Bogstavet r med en skarpGutturallyd), ght. kerran, cherran (= lat. garrire, strepere, stridere, ags. cear-cian dvs. lat. stridere, strepere Bosw.2 I,448 b61; mht. karren DWb. V, 22724 fgg;kerren DWb. V, 613 fg; Frisch deutsch lat. Wörterb. I, 511 c; kirren DWb. V, 841 fg; knarren DWb. V, 1351 fg jvf I, 34532; hvilke Ord særligen brugesom den knirkende Lyd, som fremkommeraf en Dørs eller et Kjærrehjuls Bevæ-gelse, naar Hængslet eller Hjulaxen ikkeer smurt, og i Besynderlighed naar Træher gnider paa Træ, men ogsaa omet Menneske, som har en skarrende Ud-tale, skarrer paa Bogstavet r, ligesomRypen siges at karre, skarre. Af denneLyd har da vistnok hjarri (se dette Ord)sin Oprindelse, medens en Person erbleven kaldet hjarrandi enten fordi hanoftere skar Tænder i sin Vrede, sin Ær-grelse, eller vel sandsynligere fordi hanhavde en eiendommelig skarrende Udtale;hvorefter her, ligesom i mange andreTilfælde, hvad der oprindeligen var etØgenavn gik over til at blive et Person-navn. Som saadant forekommer ikke alene Hjarrandi (hvilket nu lyder Kjarran) Fm. I, 27818. II, 362 &fg. . II, 357 (Mork. 22823) VIII, 96 fg. 283 (Flat. II, 568.63925; Flat. I, 27818; Mk. 5112. 56 (Dn. XII, 1193); men ogsaa Hjarrandr Dn. I, 286. 608. II, 261. III, 384. IV, 170.258 &fg. . , 295. 330. Andre Bemærkninger (af Müllenhoff) om dette Personnavn, dets Oprindelse og Betydning findes i Zeitschr.f. d. Altherthum XII, 312 fgg

Part of speech: v

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛁᛆᚱᚱᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.