Hof

hof

hof, n. 1) indhegnet Plads om og med detil en Husholdning hørende Bygninger, = garðr 5 (t. hof Schmeller II, 1568 fgg;DWb. IV, 2 Nr. 2 & 3, og naar detteOrd er kommet til i sin Betydning tilligeat indbefatte den til Boligen hørendeJordeiendom, er Forholdet netop detsamme som med garðr, se under garðr7); þat er til kostar, ef koma mættiþút or óro ölkjol hofi Hým. 33; Freyrreisti at Uppsölum hof mikit ok settiþar höfuðstað sínn Fris. 819 (Yngl. 12). 2) særligen: Gaard hvori der holdtes blótveizla til en eller flere Guders Æreog hvor sammes Billeder kunde væreopstillede paa stall i et Gudehus; þatvar siðr, þá er blót skyldi vera, atallir bœndr skyldi þar koma, sem hofitvar ok flytja þannig föng sín þau, erþeir skyldu hafa meðan veizlan stóðFris. 7215 (Hkr. 931); ef vér berum útÞór or hofi váro ok blóthúsi, er hannstendr á þeima bœ OH. 10624. Saa-danne hof omtales Bp. I, 69; Eb. 4(527). 10 (122); Vatsd. 15 (267). 17 (2931);Vígagl. 2517; OT. 4137 o. fl. St.; hofok hörgar Vsp. 7; Vafþr. 38; Hjörv.4. I Oversættelse fra Latin af kristeligLiteratur anvendes hof almindelig til at betegne et hedensk Tempel, f. Ex. Post.22131 (Ap. Gj. 17, 24); hof Týs (dvs.Martis) Post. 2499; flaug hann í fjögurhorn hofsins Post. 75022. I Betydnin- gen af et hedensk Tempel o. desl. fore-kommer hof ofte som anden Del af sam-mensatte Steds- eller Gaardsnavne f. Ex. Freyhof a) Dn. I, 1325. 1822; EJb.25310. b) Dn. V, 120; Freyshof Dn.I, 3443. IV, 2667; Óðinshof Dn. I, 2136;EJb. 4755; Þórshof a) Dn. II, 4444.III, 4024. IV, 4903. b) Dn. IV, 4189.c) Dn. VI, 163. d) EJb. 415 fg. 440.Men at opfatte Betydningen af ethvertStedsnavn, hvori hof forekommer, saa-ledes som om man deri havde Vishedfor, at der i Fortiden havde været ethedensk Tempel, er vistnok uberettiget, dadette hof ogsaa kan tages i den herunder Nr. 1 opførte Betydning, ligesomdels disse Navnes hyppige Forekomstdels de særlige Forholde ved mange afdisse Stedsnavne maa vække Betænkelig-heder derved.

Part of speech: n

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚮᚠ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.