Höfuðtíund

höfuðtíund (hǫfuðtíund)

höfuðtíund, f. Tiende, Tiendedelen af hvaden Person eiede, af hans Kapital, Hoved-stol (mlat. capitale Du Cange I, 79646 fg;nht. hauptstuhl DWb. IV, 2, 63422; mnt. hovetstoel Mnd. Wb. II, 3239) mlat. de-cimæ capitales se nedenfor L. 57 ogs. 174 b16, hvilken oprindeligen udrede-des som en frivillig Gave (jvf tíundar-gjöf), men senere blev til en paabudenAfgift, mods. ávaxtartíund. Borg. 1,111. 2, 221. 4 fg. 3, 171. 3 fg; NBKr. 14 fg;mods. akrtíund Eids. 1, 482. 2, 379;hvorhos den ogsaa nævnes Frost. 2, 173(jvf 3, 175); Bjark. 704; NL. I, 46227.II, 33622. 35029 fgg (jvf AKr. 588 fgg).Medens der i de her anførte Lovbestem-melser ikke angives, naar denne Tiendeskulde udredes, kan det dog sees at haveværet en almindelig Vedtægt, at denskulde betales, naar man holdt sit Bryllup,ligesom i Vestergötland, hvor houod-tiundæ var en lovbestemt Afgift ifølge Vestg. L. I, Kirk. 3 fg, jvf II, Kirk.2 fgg, Biskop Brynjolfs stadga § 2;5 fg (s. 71), og Lydekini excerpta § 99(s. 273), da derom i Statuta generaliaccclesiæ Scarensis § 99 (s. 338) siges,at nullus de cetero faciat decimas ca-pitales post nuptias, nisi ille qui -;jvf Vestg. L. II, Kirk. 72. Dette kannemlig ikke alene sluttes af flere gamleBreve nemlig Dn. III, 316 (fra Tele-marken Aar 1360), Dn. XI, 169 (fra Tele-marken 1440, ogsaa trykt i H. J. WillesBeskrivelse over Sillejords Prestegjeld s. 28422 fgg) og Dn. VI, 507 (fra Aar 1447), hvori der tales om "then deildhoch parth howdh tiendher som - herrebiscopen (nL. Jens i Oslo) bigeradhej sin lutth af her Harttik (nL. Krumme-dige) och hans høstrws løsa gotz, somNoriges kristenreth utwisar; men detsees ogsaa af en i NL. IV, 656 med-delt Optegnelse (hentet fra et Pergaments-haandskrift C. 12 foL. i Stocholms kgL.Bibliotek) saa lydende: Constitutio do-mini Oisteni episcopi et episcopi Jone(begge i Oslo), quod decime Capitalesibi solvantur, ut antiqua consuetudoerat, vt vbi contrahentes nuptias cele-brant vell lectum simul intrant, et tuncetiam immediate ad solutionem huius-modi decimarum penitus astringuntur;Biskop Jacob giorde thenne stagde,Att eff nokor fer or heimille sine forhuse rom skild oc i andens sogen atgiore sit bridloup for frende eller vennehielp, oc brudlouppene gerdo fer hansamstundes apter till heimillj sit, somför var hand Tha skall han ther sinhoffuud tiende giera som han hemevar adder en han brudlop giorde.Item haffuer oc biscop Jacopp stadfest saa at thet skal holdes Eff huer-ken thera brudgommen eder brurenero hema i thet sogn, som bridloppitgiordest ij En er annit theira hiem-vistum tha gierast ther hoffuut tiundi Sognen som thau ganga till Sengarsaman som bridloppit gierast. OmVedligeholdelsen indtil Nutiden af denneAfgifts Ydelse i enkelte af Norges Egneer meddelt Oplysninger af L. A. i NorskRetstidende 1875 s. 525-527. 573;ligesom Oplysning, om at den bestod iBohuslen eller Viken, da dette Landskabafstodes til Sverige, findes i C. O. Arca-dius Afhandling om Bohusläns inför-lifvande med Sverige, trykt i Bidrag tilkännedom om Göteborgs och Bohus-läns fornminnen och historia III, 1& 2 (1884), s. 56; jvf Lagerbring Sve-riges historia II, 251. Ved Siden afandre Tiender, som tilkom Presten vedStedje Kirke i Sogn nævnes höfuðtíundKalfsk. 35 a23; under Vestby og AasKirker (Follo) findes for hver af disse an-tegnet: tekr prestren kirkjuluten höfuð-tíundar ok lýsir høgaltarenom þér firirEJb. 13227. 13724; ligesom der for Kráka-staða og Hobœlis Kirker anføres til lýs-ingar ein lut höfuðtíundar EJb. 12022.12621; og ein luth hafuuðtíundar svá víðasem Oslóar biskopsdœme er ok skatten(jvf s. 57439) fyrir hverja jörð semsáen verðer EJb. 2319 maa opfattes som en Angivelse af den Indtægt, Bi-skoppen havde af Telemarken. BlandtKronens Indtægter af Akershus Len iAarene 1557 fg og 1560 fg nævnes Ho-vedtiende ved Siden af Tiende i Regn- skaber derover trykte i Norske Samlin-ger I, 169-171. 187 fg - Om höfuð-tíund (og den dertil svarende hin meiritíund paa Island) henvises iøvrigt tilden udførlige og fuldstændige Behand-ling, som dette Emne har fundet i Kon-rad Maurers Afhandling: "Ueber denHauptzehend einiger nordgermanischer Rechte" i Abhandlungen der philoso- phisch-philologischen Classe der KgL.Bayer. Akademie der Wissenschaften 13ter Band, 2te Abtheilung s. 211-301.

Part of speech: f

Orthography: Johan Fritzner's dictionary used the letter ö to represent the original Old Norwegian (or Old Norse) vowel ǫ. Therefore, höfuðtíund may be more accurately written as hǫfuðtíund.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚯᚠᚢᚦᛏᛁᚢᚿᚦ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary