Jamtamót

jamtamót

jamtamót (eller jamptamót, jemptamót),n. Jæmtemøde, Sammenkomst af jamtr.Dn. III, 4294. 9429. 32. Ordet betegneret Møde, som holdtes fyrir Bergi í Frœys-œy (paa hvilket Sted konungsgarðrinn(Sysselmandens Bolig) maa have været,se Dn. VI, 440 jvf X, 237) i en Uge,som deraf fik Navn af mótsvikan (Dn.III, 715. VI, 3652. X, 513 jvf 503),nemlig Ugen efter Gregoriusmessa, menneppe som et Ting eller Møde bestemttil offentlige Forhandlinger eller Afgjø-relse af Retstvister. Derimod er derAnledning til Formodning om, at der-ved betegnedes det Marked, eller den kaupstefna paa Frœysœy, som omtales Frost. 7, 276 og til hvis AfholdelseMidten af Marts Maaned, da det bedsteVinterføre kunde paaregnes, netop varen beleilig Tid; hvormed det dog kunstemmer lidet overens, at i et Kongebrevaf 16de Marts 1345 (Dn. III, 229 =Rb. 77) siges réttr marknaðr tími atvære frá vetrnáttum til þess er lyktar-þing er haft, hvis ikke marknaðar herskal tages i en anden Betydning end kaupstefna. Men som et Møde, hvortilstrømmede mange Mennesker sammen,kunde det jo naturligen findes tjenligttil under samme at behandle offentligeSager paa et Ting, som deraf fik Navnet mótsþing (Dn. III, 267), og saadant mótsþing var vel ogsaa den stefna, somnævnes Dn. III, 2374. 2668 jvf 2675og holdtes sammesteds Onsdagen efter Gregoriusmessa, medens der firir Bergi ísetsstofunni dog ogsaa holdtes Retsmøderpaa andre Tider af Aaret, f. Ex. ifølge Dn. III, 253 fg et Møde paa Fredagennæst før Matthie, hvorved Lagmanden vartilstede (jvf 2552. 59 fg), ligesom der efter Dn. II, 287 afholdtes Møde á tvennumstefnum firi Bergi á Frœysœy annatsinni á Thomasmessodag en annatsinni á sétta dag jóla, hvilke to stefnuri samme Brev L. 25 udtrykkeligen mod-sættes almannaþing, uden at der angives,hvor dette holdtes. Men skal ved dette almannaþing forstaaes det samme somhvad der kaldes almennilig þing firir Bergií Frøsø i Dn. III, 277 (udstedt af Lag-manden med 4 Bønder), maa ved beggedisse Udtryk sandsynligvis være ment mótsþingit. At mótsþingit, som til ovennævnte Tid holdtes paa Frøsøen, harværet forskjelligt fra Lagtinget, som hold-tes paa Sproteid og ligesom ellers over-alt Botolfsaften, kan neppe være tvil-somt, se Dn. III, 929. 942. 1047. Somandre Ting i Jamtaland nævnes fjórð-ungsþing Dn. IV, 94 og lykþarþingDn. III, 2675 (jvf LandsL. 1, 75, =ályktarþing NL. II, 52314?).

Part of speech: n

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛁᛆᛘᛏᛆᛘᚮᛏ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.