Klofi

klofi

klofi, m. Vinkel i Alm. jvf klafi, súla, lat. furca (se Sophus Bugge i Curtius Stu-dien zur griech. und lat. Gramm. IV,345 fg), men i Besynderlighed: 1) Aab-ning i Landskabet, der omsluttes af Høi-der, som begrænse den paa begge Siderog løbe sammen i en Vinkel; deraf fjalla-klofi, landaklofi; fig. þeir vóru komnirí svá mikinn klofa (dvs. Klemme, Knibe),at Ingjaldr var á aðra hönd, en Laxáá aðra hönd Laxd. 15 (2832); verða íklofanum dvs. komme, være i Knibe ellerKlemme, i en Forlegenhed hvoraf man ikke har eller ved sig nogen Udvei, SturL.I, 36033; Fld. I, 3315; Flat. II, 40512. 2) = hurðarklofi; komu at einumskála um kveldit, þar var hnigin hurðá miðjan klofa, Þórir gékk at hurð-inni ok hratt upp; - - - fundu þeirannan skála -, hurð var hnigin áklofa; Þórir gékk at hurðinni ok æt-laði upp at hrinda, ok gékk (nL. hurð-in) eigi, hann gékk at með öllu afli,ok gékk eigi at heldr; Þorsteinn fórat hurðinni ok hratt upp, ok génguinn Fld. II, 42325. 42421; hann gengr þáþar til, er hann kemr at hurðu, hónvar greypt í stokk ok hnigin eigi allt íklofa, hann sá mikinn mann á pallisitja Flat. I, 25834; hann kemr at skálaSels, hurð var hnigin á miðjan klofa,hann hljóp á hurðina áðr enn uppgékk Fld. III, 5467; hann - kveðstfundit hafa skála mikinn ok sterkan,var hurðin hnigin á miðjan klofann,var mér alls máttar, áðr ek kom henniupp Fm. III, 7421; Oddr klappar ádyrum, ok var langt áðr til hurðar vargengit, þó var þat um síðr ok hurðuupp lokit á miðjan klofa, þar kom úthöfuð -, hann vildi sjá hvat komitværi úti -, en er hann sá manninn,vildi hann aptr reka hurðina, en Oddrsetti á milli öxarskaptit svá eigi gékkaptr hurðin Bárð. 2013; fóru - til Hafra-fells ok fundu Kýlan í dyrum úti (dvs.í útidyrum?), þeir beiddu bóta fyrirvíg Márs, en hann svarar ílla ok rakaptr hurðina í klofa, þeir tóku stokkok brutu upp hurðina Þorskf. 608;rak hann (indenfra) hurðina í klofa okmælti: nú veit ek víst, at þið komisteigi á braut or skála várum Fld.III, 12427; Þorbjörn stóð í dyrum meðvápnum, gékk Þórir upp at dyrunum,en Þorbjörn lagði spjóti til hans - -;eptir þat hopar Þorbjörn inn undanok lauk hurðinni í klofa, sveif hannþá til stofunnar ok kom aptr hurð-inni, ok bar þar fyrir slíkt, er hannfékk til Þorskf. 6217. Hvor ofte end Ordet saaledes forekommer, saa er detdog vanskeligt at faa fuld Rede paaBetydningen deraf. I Oxforder Ord-bogen forklares det ved the groove inwhich the door moves up and down in-stead of moving on hinges -; the word"hnigin" shews, that in olden timesthe door was shut up and down, aswindows in the present time (nL. iEngland) and not moved on hinges.Men hertil bemærkes, at Verbet hníganeppe kan bruges om et perpendikulærtFald, men derimod vel om den Bevæ-gelse som foregaar, naar en Dør falderigjen enten ved sin egen Tyngde, hvorHængslerne ere saaledes stillede, at denkan gjøre det, eller naar en Person slaar den igjen (rekr aptr hurð jvf Fm. IX,5165. 5235), og at Paastanden om, at manikke brugte Hængsler, er ubevislig ogendog modbevises af hvad der er anførtunder hjarri og hurðarjarn. Mod denne Forklaring taler ogsaa hvad der i Antiqv.Tidsskrift 1849-1851 s. 162 oplyses ien Anmærkning til Færøiske Folkesagnoptegnede af Pastor J. H. Schrøter. Det der anførte færøiske Udtryk tryst inn iklovan bruges nemlig om Døren (hvil-ken af Sammenhængen kan sees at haveværet indrettet paa den under hjarribeskrevne Maade), naar den har væretfast trykket ind mellem Stolperne, jvfdet der anførte Udtryk festa hurð iklova. Det tyske Ord klobe, klobenhar været brugt om forskjellige til enHusdør hørende Gjenstande, efter hvad derom siges DWb. V, 121767 fgg: Ander thüre heiszt kloben das in diepfoste geschlagene zweischenkeligeeisen, worauf die klampe passt, undworan das anlegeschlosz hängt; auchdie ähnlichen eisenstücke, zwischendenen der riegel sich bewegt (Ade-lung); Schottel (dvs. Just Georg Schotte-lius ausführliche arbeit von der teut- schen haubtsprache Braunschweig 1663)s. 1346 aber gibt "klob" thürangel,ebenso Denzler (J. J. Denzler clavislingvæ latinæ et vice versa clavis germano-latina Basel 1716) II, 173 a,Rädlein (Johan Rädlein Europäischer Sprachschatz Leipzig 1711) I, 546 bklobe, Schmidt Idiot. Bern. chlobecardo Frommann II, 372 a, selber festeingeschraubt trägt er die daran be-wegliche thür ähnlich wie der wage-kloben die wage: er hob die hausthür ausden kloben Hebel Schatzkästlein 237.Sandsynligvis har klofi først betegnetden rette Vinkel (jvf klofi 1), som dan-nedes af Døraabningen paa den eneSide og hurðin paa den anden Side,naar Døren var fuldt aaben, da der nemligvistnok var sørget for, at denne Vinkelikke skulde kunne blive større end ret,eller at Døren ikke kunde aabnes mere,end at hurðin med Lethed kunde slaaeseller falde igjen, og hurð sagdes da atvære hnigin, upp lokin á miðjan klofa,naar den var halvveis aaben, men hniginá klofa, hnigin allt í klofa naar hurðinikke længere dannede nogen Vinkel medDøraabningen; i det færøiske betegner klofi tillige den Fure i Dørkarmen, hvori hurð falder ind naar den lukkes. 3) Klemme, Løkke af det Slags, som varfæstet i Skibssiden til deri at nedfælde,nedstikke Teltstolperne (tjaldstoðir, tjald-stuðlar) SE. I, 5855. II, 482. 565; erhann kom á skipit, bað hann mennsína ganga hit ytra með borðum okhöggva tjöldin or klofum Eg. 27 (5319);jvf VidaL. 534. 4) Sandsynligvis den Træblok (vistnok kaldet Fisken, fordi beggedens Ender havde Formen af en Fiske- hale, se Langskibet fra Gokstad beskre-vet af n. Nicolaysen s. 20, jvf C.Molbech dansk Ordbog2 II, 4515 fgg),som laa ovenpaa Kjølen og i sammeRetning som denne, forsynet med enAabning eller Kløft, som optog Masten,naar den skulde reises, og hvis bag Mastenværende Del, naar Masten var faldenned i Mastesporet (stallr), fyldtes meden tætsluttende Træklods, der tjente tilat støtte Mastens Stilling. Ordet fore-kommer dog kun brugt saaledes, at det er = klofarúm (Jb. 386 = NL. IV,31816). LandsL. 9, 54. 5) Tang som bruges til dermed at gribe om noget,lat. forceps; i kertaklofi, se dette Ord.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᛚᚮᚠᛁ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary