Kredda

kredda

kredda, f. Troesbekjendelse, = kredo (lat. credo); Þóru var fylgt til stofu okvar Sigmundr þar hjá henni son hennar,hann var þá 9 vetra gamall -, móðirhans spurði, hvat Þrándr hefði kenthonum, en hann kvazt numit hafaallar saksóknir at sœkja -; þá spyrrhón, hvat fóstri hans hefði kent honumí helgum frœðum; s. kvezt numit hafapater noster ok kredduna; hón kveztheyra vilja -, ok þótti henni hannsyngia pater noster til nökkurrar hlít-ar, en kredda Þrándar er á þessa leið:"Gangat ek einn út, fjórir mik fylgja,fim guðs englar, ber ek bœn firir mér,bœn firir Kristi, syng ek salma 7, sjáiguð hluta mínn. - Þóra - segir, at s.son hennar hafi flutt firir henni frœðiþau, er hann hafði kent honum okþiki mér engi mynd á, segir hón, ákredo (dvs. kreddu?). Því er svá háttatsem þú veizt, segir Þrándr, at Kristrátti 12 lærisveina eðr fleiri, ok kunnisína kreddu hverr þeirra; nú hefi ekmína kreddu, en þú þá, er þú hefirnumit, ok eru margar kreddur Flat.II, 400 fg. om denne kredda, efterhvad C. C. Rafn i Fortalen til hansUdgave af Færeyinga saga s. IV haroplyst, ved mundtlig Tradition paa Fær-øerne har været bevaret og benyttet heltind i Nutiden, saa har det samme væretTilfælde med en lignende gammel Aften-bøn, hvoraf haves Optegnelser fra Tjød-lings og Kvelds Sogne (i Larviks Om-egn), jvf en fra Søndmør, sidst meddelti Sophus Bugges norske Folkeviser s. 132. Til de der givne Oplysningerom dennes Forekomst i andre Lande kanher tilføies for Sveriges Vedkommendeen Henvisning til Hyltén-Cavallius Vär-end och Virdarne I, XI fg. 433 fgg. II,XLVI fg; for Danmarks Vedkommendeen Henvisning til Dansk Kirketidende 1855 Nr. 52 og 1860 Nr. 25 s. 405 fg; E. H. Hagerups Bemærkninger omSprogforholdene i Angel samt nogleSprogprøver i Nyt Historisk Tids-skrift VI, 30721 fgg, og sammes Skrift om det danske Sprog i Angel, 2den Udg.ved K. J. Lyngbye (Kbhvn. 1867) s. 180; J. Madsen Folkeminder fra Han-ved Sogn ved Flensborg (Kbhvn. 1870)s. 158 Nr. 37; for Englands Vedkom-mende til Brand popul. antiquities ofGreat Britain III, 312; og dernæst fordisse og andre Landes Vedkommende tilhvad R. Köhler har meddelt i Germa-nia V, 448 &fgg. . I, 435 fg og i Jahr-buch f. roman. u. engl. Literatur VIII,414 jvf 416, og K. Maurer i Germa-nia XII, 235 fgg. t denne og andrelignende Bønner ogsaa andensteds endpaa Færøerne have faaet og baaret Navnaf credo eller kredda, kan sees af Ger-mania XI, 443, hvorefter netop en tildenne svarende Bøn, som er meddelt iRibault de Langardiere lettres sur quel- ques prieres du Berry (Bourges 1856)s. 16, kaldes Credo-le-petit, en Benæv-nelse som svarer aldeles til eng. thelittle credo Choice notes from Notes and Queries: Folklore (London 1859)s. 111, hvor den dog er brugt om andreBønneramser, og til de corte crede i6te Vers af en nederlandsk Vise, somefter et Weimarsk Visehaandskrift fra 1535af H. v. f. er meddelt i WeimarischesJahrbuch I, 101-132 som Nr. 16 (nl.s. 12510). Saa liden Overensstemmelsesom der var mellem det virkelige Credoeller den kristelige Troesbekjendelse ogden kredda, som Þrándr havde lærtsin Fostersøn, har der vistnok ogsaaværet mellem det virkelige Paternostereller Fadervor og det, som Fostersønnenhavde lært af ham. Dette maa mannemlig slutte af hvad der andensteds harværet Tilfælde i Middelalderen, da mannemlig i England kjendte en Ramse aflignende Beskaffenhed som hin kredda,der gik under Navn af the white Pater-noster, se Choice notes s. 11132 fgg ,jvf hvad f. Liebrecht i E. KölbingsEnglische Studien III, 6 fg bemærker om the white pater-nostre, saa og det franske le petit pater nôtre blanche,som efter Victor Hugo's Miserables(Leipzig 1862) IV, 107 er meddelt af R.Köhler i Germania XI, 444.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚱᚽᚦᚦᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary