Kristskirkja

kristskirkja

kristskirkja (ogsaa skrevet kristkirkja lige-som Gen. af kristr efter Udtalen ofteskrives krist) f. eg. Kirke som er opførttil Krists eller den hellige TrefoldighedsÆre (se under kristr), men dog kun brugt om Kathedralkirker eller andre Kir-ker, som indtoge en Stilling, der gavdem en vis Forrang fremfor andre.Som Ordene corpus ejus in patriamreportatum ab exercitu apud Roscaldcivitatem sepultum est in ecclesia, quamipse primus construxit in honoremsanctæ trinitatis (Adami gesta Hama-borg, ecclesiæ pontificum lib. 2 cap. 26)i Fm. XI, 4193 findes gjengivne vedOversættelsen: lík hans var flutt tilRóiskeldu ok jarðat at kristkirkjuþeirri, er hann sjalfr lét gjöra, saa erogsaa den Dn. II, 69914. 18 omtalte kristkirkja i Stavanger den samme Kirkesom Dn. III, 158 (jvf 126 fg). IV, 15410kaldes sancta trinitatis Stavangrensisecclesia, kristkirkja í Björgvin Dn.II, 243 (= ecclesia dicta kristkirkjaBergis Dn. V, 19364) den samme som Dn. II, 243 kaldes ecclesia sanctætrinitatis Bergis, litla kristkirkja i Ber- gen Fm. X, 1622 (= kristkirkja hinforna Fm. VI, 44013. VII, 20512. 24525)den samme som Dn. V, 711 kaldes ecclesiasancte trinitatis minor sita in cimite-rio sancte Sunnive Bergensis c vitatis,den Fm. VI, 44824 som opført af OlafKyrre nævnte kristkirkja í Niðarósi (jvfecclesia sancti Olavi in Niðarósia dictaKristkirkja Dn. V, 19334 = sanctiOlafs domkirke í Throndhjem i UpsalaErkebiskops Brev af 15de April 1402Dn. VI, 3576) den samme af ham op-førte Kirke, som Fm. VI, 4446 fgg sigesat være vígð til lofs ok dyrðar heil-agrar þrenningar (jvf Theod. Monach.c. 29 (Monum. hist. Norwegiæ s. 589 fg)).Navnet kristskirkja (Stat. 30714) findesi Norge ikke alene brugt om de fire Kathe-dralkirker i Niðarós (Frost. 2, 1017 og-saa kaldet St. Olafs Kirke Dn. V,19334 se ovenfor), Bergen (ogsaa kaldetSt. Sunnivas Kirke Dn. V, 711 se oven-for), Stavanger (Dn. II, 69914. 18 ogsaakaldet ecclesia s. trinitatis Stavangr-ensis Dn. III, 158, ecclesia s. SvithuniIII, 257, e. s. Svithuni cathedralis Stav-angrensis dioeceseos Dn. III, 126 fg.146. 237, Svithuns kirkja Dn. II, 2417.IV, 14720. 1696. 3403. 5234. 5365. 606,jvf Svithuns kirkjugarðr Dn. III, 415,staðr hins helga Svithuni Dn. II, 319,11916. 20. IV, 706. 10910), Hamar (Dn. II,420. 2032. VII, 61128. VIII, 154. 3327. 14),men ogsaa om en Kirke í Selju (som dogvel var Kathedralkirke indtil Bispesædetflyttedes derfra til Bergen, medens dendog fremdeles efter den Tid bar Navn af höfuðkirkja (jvf höfuðprestr á SeljuDn. VII, 156 og höfuðkirkja heilagrarþrenningar i Fiscanum dvs. det nuvæ-rende Fecamp i Normandiet Mar. 1103),og om en Kirke i Borgund paa Sønd-møre Bolt. 1193. 1213, ligesom man afVarianten 18 til Byl. 6, 10 kan foran-lediges til den Slutning, at kristkirkjaog höfuðkirkja tildels have været ens-tydige Benævnelser. Ogsaa paa Orkn-øerne havde man en kristkirkja: hannsat jafnan í Byrgisheraði ok lét þargera kristskirkju dýrligt musteri, þarvar fyst settr biskupsstóll í Orkneyjum- - -; hann (nl. Þorfinnr jarl) erjarðaðr at kristskirkju í Byrgisheraðiþeirri, er hann hafði gera látit Flat. II,4219 fg 27 (Icel.sag. I, 581. 22). Af sammeBeskaffenhed som det paapegede Forholdmellem Trinitatiskirke og Kristkirke hardet været, naar der efter Styffes Skan-dinavien under Unionstiden s. 44 Anm. 2 i Danmark og Sverige fandtes Kirker,som medens de paa Latin kaldtes Tri-nitatiskirker derimod i Folkets eget Sprogbare Navn af Drottens eller Sant Drot-tens Kirke, eftersom Drotten i Grundener enstydigt med Kristr (Herren) se under dróttinn 1ste Bind s. 26821. 28. At denKirke, som man ved Aar 986 begyndteat opføre i Lund, kaldtes St. DrottinsKirke den hellige Trefoldighed til Æresiges ogsaa udtrykkeligen i J. Turesonsdanske Kirkekrønike trykt i Kirkehisto-riske Samlinger II, 303 fg, og naardet sammesteds s. 307 siges om Lundsnuværende Domkirke, at den ved Opfø-relsen fik Navn af den nye St. DrottensKirke, men siden blev viet til St. Laurentsog mistede sit rette Navn Sankte Drot-ten, da har vi heri sandsynligvis et Side-stykke til, hvad der var Tilfældet medKathedralkirken i Oslo, der vistnok ogsaahar været en Kristkirke, men almindligvisomtales under Navn af Halvardskirken,og forsaavidt ogsaa til Forholdet mellemde to Kristkirker i Bergen, som man og-saa i Lund havde til samme Tid toDrottenskirker, den nye og den gamle,indtil den sidstnævnte blev nedbrudt iAaret 1540 se l. c. 3044. Som Ros-kildes Trinitatiskirke (Saxo ed. p. E.Müller I, 2257), ogsaa kaldtes St. LuciusKirke (OH. 16732 = Hkr. 425), hvoromse Henry Petersen i AnO. 1874 s. 394 fgg, og Lunds Trinitatiskirke ogsaakaldtes St. Laurents Kirke, saaledesbare ogsaa Kristkirkerne i Nidaros, Ber-gen og Stavanger den Helgens Navn,til hvilken de vare indviede som deres patronus, og hvis Relikvier i den opbe-varedes (se Kraus Realencyclopædieder christlichen Alterhümer II, 298 b fgg, Du Cange II, 1, 3319 fg under dedicatio,III, 204 fg under patrocinia og pa-troni), idet nemlig, som ovenfor paavist,Kristkirken i Nidaros var en St. OlafsKirke, Kristkirken i Bergen var en St.Sunnivas Kirke og Kristkirken i Stav- anger var en St. Svithuns Kirke. Et lignende Forhold som med de to Krist-kirker i Bergen og de to Drottens Kirkeri Lund synes at have fundet Sted iUpsala, som foruden sin Kathedralkirke (kaldet Sankte Eriks Domkirke i den up-salske Erkebiskop Henriks Brev af 15deApril 1402 Dn. VI, 53725, men St.Laurents Kirke i Pave Gregor den 9desBrev af 2den Novbr. 1230 Dipl. Svec. I, Nr. 27512, hvori han siger: universi-tatem vestram rogamus et hortamurattente, quatinus cum ecclesias deidebeant visitare fideles, ut idem, incujus nomine sunt constructe, ipsorummemor existat, ad ecclesiam Upsalen-sem titulo beati Laurentii Martirisinsignitam, in festo ipsius petituri ejussuffragia in contritione cordis et leni-tate animi accedatis) havde en derfraforskjellig Trinitatiskirke, ogsaa kaldet Bondkyrkan (se Styffe l. c. s. 276, jvfburakyrkja Flat. I, 20332), hvorved til-lige bør tages i Betragtning følgendeOrd af Kong Erik den helliges Legende (Fornsvensk Legendarium III, 34722 fg):Then tiid tenne helghe konongen oppasama dag (nl. helga torsdag) hörde gudztidher ok mässo i the helgha trefallig-hetz kirkio oppa berghena, som thakalladhis wars herra bergh, ther somnu staar domkyrkian; hvormed igjenkan jevnføres: eliminata deorum spur-citia et ædificata ibidem (nl. i gamleUpsala) Sanctæ Trinitatis ecclesia monsdomini deinceps est vocatus Script.rer. Svec. II, 518 fgg; loco illo famoso (nl.i gamle Upsala) ædificata est ecclesiabeatissimæ Trinitatis (= St. DrottensKirke) Script. rer. Svec. II, 634 coll. 578 fgg. 6127 fg - At visse Kirker bareNavn af Kristkirker eller betegnedes somsaadanne, er dog noget som, ikke alenefandt Sted i Norge eller i den norrøneLiteratur. Af en Notits i WeimarischesJahrbuch V, 262 kan sees, at man i Lon-don har haft en Cristes church og meddet angelsaxiske Navn Cristes circc kald-tes jevnligen Kathedralkirken i Canter-bury, se f. Ex. Kemble Cod. diploma-ticus ævi Saxonici II, 96, p. f. SuhmHist. af Danmark III, 485, ligesom ensaadan Kirke vel maa have givet StadenChristchurch beliggende ved Sammen-løbet af Floderne Avon og Stour sitNavn, hvilken Stad omtales Mar. 64727 fggmed disse Ord: kvámu Laudunensesí þann stað, er Cristikerka heitir, þater kristzkirkja (= fram í Englandtil þess staðar, er lansmenn kallaKristikerkam, en þat þýðum vér Kristzkirkju Heilag. II, 5716), in octavis pen-tecostes, þann tíma sem mest sóttuþangat kaupmenn ok mikit annat folk(= post hoc venit feretrum ad Christi-chercam, sic dictam villam, id estChristi ecclesiam i. o. p., ubi celeber-rimus erat negotiatorum conventusVinc. Bellov. Spec. hist. lib. 26 c. 18).

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚴᚱᛁᛋᛏᛋᚴᛁᚱᚴᛁᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary