Landvarða

landvarða

landvarða, f. Afgift som skulde betalesEieren af hver Fisker, der havde útróðrfra hans Land eller Jord, men natur-ligvis maatte tilfalde Kongen, naar haneiede samme, altsaa ogsaa i det Tilfælde,at han tilegnede sig al Odel (jvf Eg. 4),saa at alle Bønder betragtedes som hansLeilændinger; hverr maðr, er á haf reri,skyldi gjalda konungi landvörðu, hvað-an sem hann fœri (dvs. reri á haf), enþat ero 5 fiskar OH. 22713 (= OHm.77); þessa réttarbót hafa konungar gefitHaleygjum öllum, þat eru fiskigjafirallar, bæði af nesjum öllum ok af öll-um fiskistöðum fyrir útan þat, er mennhafa gefit konungi 5 fiska, þat skalhverr maðr fá, er í fiski er í Vágum(jvf Mork. 1879 = Fm. VII, 1216)Frost. 16, 2; skipstjórnarmenn allirsé skyldugir til at greiða tíund alla atsínum lut af skreið, ok skoði ok akti,at svá greiða allir skiparar fullkom-liga sem lutum skips ok skipara gegnir,at hvárki skerði tíundina konungsskreiðné landvörður NL. II, 355 &vl 17(JKr.); af Vágsveri all eign, sitja ífiskimenn ok gera landvorðo Bolt. 8919;af Þriðnom, af Husøyju 8 spanna leigab(ygt) f(irir) 60 fisk ok 4 spann smør,faller h(ér) landvörður af várfellom;Af Sandom í Þriðnom 8 spann b. f.60 fisk ok 4 spann smør, faller h. land-vörður Bolt. 1362-5; Af Knutzfjorði altútan fimtungr spanns aut, en af öllumlandvörðom tekr staðrenn 3 lute, enkirkjan á Borgom fimtungen, fallerther optast 8 c. f sk. Bolt. 14212 fgg; AfBaldrekstaðum 3 spann b. f. 20 fiska, 3luter eignar, En landvorðor á stadarenslut falla optast 8c (dvs. 8 hundroð)Bolt. 1435 fg. Erkebiskop Oluf Enge-bretsens Jordebog af 1533 (Mscr. i NorskeRigsarkiv, Münch. SamL. Nr. 4296) næv-nes s. 284 blandt St. Olafs Jorder iBjørnaaur: Veddöin b. f. landvord, s. 353-5 blandt St. Olafs Jorder i RødøPrestegjeld: Sande b. f. 12 Voger Fiskoc ligger ther fuld landvord til, Huss-øien b. f. 12 Vogher Fiisk ligger therfuld landvord til, Nessoyenn södre b.f. 4 Voger Fisk ligger ther fuld land-vord til, s. 456 blandt St. Olafs Jorder iTromsøen: Haaøyn b. f. landvord 1 Vogaff hver mann, s. 887 Landvord Halffvog hvar mand och tieniste drengh.Ved Skifte af 11 September 1490 efterJunker Hans Sigurdsson tilfaldt OtteMatsen (Rømer) med flere Swderøyenall i Finmarken med spek och land-vorden hwarie 2 oren samfast och thettredie oreth beholder alt kongen itemBerg i Senien - item all tridie par-ten aff landworden i Øiefiorden, Gryle-fiorden ok Toskana DN. VIII, 426(s. 43727. 31 jvf 43714. 4383, hvor de toandre Tredjedele af Landvorden i disseFiskevær nævnes); fikk jegh (nL. Vinc.Lunge) thet aar af menighe mand iFindmarcken enn dags udroer, saa atthet belöb segh ledingen, udroer,sageröre, udsall, landword, finneskat ocandhen rettighet o. s. v. DN. IX, 712(735). Denne Afgift som oprindeligenmed et vist Antal Fisk ydedes til Jord-drotten af de Fiskere (várferlar), somhavde sin Udror fra hans Eiendom, nævnes senere, især i det 16de og 17deAarhundrede ofte som en kongelig Ind-tægt, f. Ex. Landvor af Søndfjord, Nord-hordeland, de nordlandske Len og Fin-marken N.Mag. II, 5720. 5819 jvf 6516og Landvare s. 9117; Landvare af de 4 Fiskevær Grip, Odden, Bratvær ogVeien Y. Nielsen Jens Aagesön Bjelke s. 1888; Helgelands Indkomst i Land-vare N. Rigsregistr. II, 10429; Land-vare i Søndhordlen N. Rigsregistr. IV,15038. 5545; Landvare i Søndhordlen,Nordhordlen, Søndfjord Len og SognLen N. Rigsregistr. VIII, 4025; Land-vare paa Nordmøre N. Rigsregistr. VI,49924; Landvare som udgives til Trond-hjems Len, Nordlandene og Vardøhus,men Undersaatterne beklage at være etPaalæg N. Rigsregistr. VI, 5168; Land-vare i Forleningsbrev paa Salten, Sen-jen, Andenes og Tromsøen Len N. Rigs-registr. IX, 4436 jvf X, 14932; Almueni Fosens Len bad Aar 1632 om, at de,som roede til Havs paa Fiske, maattevære fri for at udrede Landvare, ogAlmuen i Nærø og Fosnæs begjæredesamme Aar at fritages for Landvare,hvorom der oplystes, at der i deres Egneom Vaardagen samledes en stor MængdeMennesker for at drive Fiske (nL. vár-ferlar), og at da hver Bonde paa Kon-gens Lod maatte udrede 1/2 Fisk ifølgeen Anordning af den forrige Foged,medens deres Naboer nordenfor ikkemaatte yde nogen saadan Afgift, se Y.Nielsen Jens Aagesen Bjelke s. 23214jvf Anm. Naar Landvar N. Rigsregistr.II, 65214 jvf 45334 nævnes blandt aar-lige Indtægter af Gidske Gods paa Sønd-mør, som Kongen havde bekommet af FruGyrvild Fadersdatter (jvf Kraft Be-skrivelse over Kongeriget Norge V,1239 fgg) N. Rigsregistr. II, 65241, havdeden vistnok ogsaa været betalt til deforrige Eiere af Godset, ligesom der til-faldt Erkebispen i Nidaros Landvarða afEiendomme, som tilhørte Erkebispestolen;Beboerne af Sørøen (Siðrey DN. I, 4967) iVestfinmarken betalte en saadan Afgifttil Statskassen, indtil den bortfaldt ifølgeLov af 26de August 1833 § 9. Her somi Almindelighed synes efterhaanden denrette Forstaaelse af Forpligtelsen til atyde Landvarða at have tabt sig, nogetsom let kunde give Anledning baade tilugrundede Klager og til uberettigedeKrav. - Varða, som er den sidste Halv-del af Ordet landvarða, er sandsynligvis = Folkesprogets vorða (f.) dvs. 1) etKnippe, 2) et halvt Snes eller 10 Stykker, Aasen 945 b22, = sv. våla eller våredvs. Hank, Knippe især med Fisk, 10Stykker Rietz 822 a12 fgg, maaske og-saa = gsv. val I dvs. 6) et antal af80 stycken, så kallad medan fiskr-arne trädde så många fiskar på hvarkäpp Rietz 788 a. Den oprindelige Be-tydning af varða har sandsynligvis væretet Knippe indeholdende et større ellermindre Antal Fiske efter disses Stør-relse eller Tyngde. Ordet har ogsaaværet brugt i Danmark, se f. Dyrlund i AnO. 1885 s. 292-295 (jvf 276 fgg)og forekommer i en Vaale Sogneprests (Vestfold) Jordebog fra ældre Tid, hvorden ham tilkommende Afgift af Gaar-den nedre Hauge paa Tjømø (EJb. 731)angives at udgjøre en Varde Makrel;jvf 2 wore Rotsker i Huitfeldt-Kaasnorske Regnskaber og Jordebøger I,68614; ligesom 1 Varde Fisk forekommeri Norsk Landgildstaxt hos a. Bernt-sen D. og Norges fructbar Herlighed2den Bog s. 2103.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚦᚠᛆᚱᚦᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary