Leif

leif

leif, f. 1) hvad der har været ens (e-s)Eiendom, f. Ex. brynjan Finns leifSE. I, 39424 (jvf Hrædlan láf Beow.454 eller 903); nú hefi ek dregit (Svær-det) Dáins leif, er dvergarnir gerðuSE. I, 4348; saa og i föðurleif. 2) =arfr 2, brugt i Lighed med dette Ord somsidste Halvdel af sammensatte Steds- navne, f. Ex. Fyrileif Fm. VII, 17727.18424. VIII, 32513; Mork. 20730; EJb.331. 8 jvf Þyrileif Fm. VIII, 325 &vl 11og Furuleif Dn. VII, 4624; Jaleifar (forJarlsleifar, Jarsleifar jvf Jarslev hæreti Kong Valdemars Jordebog udg. af O. Nielsen s. 17) liði Dn. IV, 279, JarleifEJb. 5988 fg. 5094. 5092; med denne Be- tydning forekommer det tilsvarende lef oftei gamle danske Stedsnavne, f. Ex. i KongValdemars Jordebog udg. af O. Nielsens. 239. 248. 275. 11. 3211. 12. 14. 457 fg;hvormed kan sammenholdes kunæglef,kununglev s. 266. 3916. 4012. 453. 14.482. 8 fg. 497 (jvf Joh. Steenstrup Stu-dier over Kong Valdemars Jordebog s.366 fgg), og Sygridlef s. 4411, med hvilketvende Ord tydelig betegnes Samlinger afJordegods. At lev i gamle danske Navneligesom leif i norske har haft denne Be-tydning, kan nemlig neppe være under- kastet nogen berettiget Tvil (jvf E. E.Pontoppidan Grammatica Danica s.229-232; Langebek Script. rer. Dan.VII, 5611 fgg), og det saameget mindre somtilsvarende Ord forekomme paa sammeMaade og med samme Betydning i tydske Stedsnavne, se (foruden PontoppidanGr. Dan. l. c.) E. Förstemanns Namen- buch II. Ortsnamen s. 915-918, hvorder ogsaa henvises til a. f. Pott diePersonennamen &c. s. 488 fgg, Benderdie deutschen Ortsnamen s. 133, og P.Cassel über Thüringische Ortsnamen (inden wissenschaftlichen Berichten I, 2) s.86-225. 3) Enke, Kvinde med hvilkenen Mand tidligere har ført et nu afbrudtægteskabeligt Samliv (vel endogsaa omdette ikke har været lovligt Ægteskab oguden Hensyn til hvorledes Samlivet erafbrudt); i frændleif, se dette Ord; jvfags. láf: we beôdað þæt /'æ/nig cristenmann binnan 6 manna sib-fæce on hiságenan cynne æfre ne gewífie, ne onhis mæges láfe, þe swá neáh sib w/'æ/re,ne on his wífes nédmagan, þe he sylfe/'æ/r hæfde &c. Knuts kirkelige Lov 6, 4(Die Gesetze der Angelsachsen herausgeg.v. R. Schmid s. 25812); sóðlíce herodessende & hét iohannem gebindan oncwerterne for þ/'æ/re herodiadiscan hisbróðor láfe phillippus, for þám ðe henam hí, þa s/'æ/de Johannes Herode: nysþé alýfed to hæbbenne þínes bróðorwíf (Marc. 6, 17) The gospel accordingto Sant Mark in Anglos. and Northumbr. versions ed. by W. W. Skeat s. 44 a. 4) Pl. leifar dvs. Levninger, hvad derbliver tilovers (jvf lifa 1) af noget efterat det øvrige er fortæret; þrælar brendulíkami þeirra, ok gerþu ráð sín okmæltu: þessar leifar, er hér verþa eftir,monu kristnir menn taka ok kalla helgadóma Heilag. II, 22036; heldr skyldimenn bera mat fyrir Þorgils, en ræntværi, en gefa leifarnar hundum Sturl. II, 2258; ér hafiþ marga slíka -, semLazarus var, ok (nl. sem) þeirra hlutaþurfa, er yþr verþa hvern dag at leifomLeif. 4516; orminum vóru opt menntil leifa (dvs. i saadan Overflod, at den fik mere end den fortærede) Fm. VI, 16422;med Personen, der lader noget blive til- overs, tilføiet i Gen.: varga leifar Guðr.2, 11; er þeir vóru mettir, hirði Arnljótrleifar þeirra OH. 153 (Flat. II, 27334). 5) Pl. leifar dvs. hvad der er Frugten,Følgen, Virkningen af noget (e-s); íllagefast ílls ráðs leifar Nj. 12 (2021).

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚽᛁᚠ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary