Lúðr

lúðr

lúðr, m. (G. -rs) Stok, Stang i Alm. jvfRietz 415 b65, men særlig: 1) Stok, som tjener til Underlag for Kværn, hvorpaaden underste Møllesten hviler, Møllebænk(jvf Aasen 463 a30); Rietz 415 b61; þærat lúðri leiddar vóru -; leggjum lúðrao. s. v. Grott. 2 fg. 5. 22 (23); er-a þatkarls ætt, er á kvernom stendr, steinarrifna, stökkr lúðr fyrir Hund. 2, 2 jvf 4. 2) cylinderformigt Blæseinstrument be-staaende af eller dannet som en hul Stok, et Rør (Aasen 463 a20); tjener til Over-sættelse af VulG. tuba Stj. 32128 (4 Mos.10, 2). 3941. 4. 11 (Domm. 7. 16. 18. 20);lúðrinn Andvaka Fm. IX, 3018; blásalúðri Stj. 32118; Barl. 2018. 21; blása lúðrKlm. 33918; blása í lúðr Fm. IV, 30022;þeyta lúðr Alex. 356 fg; Stj. 3944. 11;Þ. kom öngu hljóði í lúðrinn, ok komstekki upp blástrinn Fm. IX, 3022; lúðrkveðr við dvs. giver Lyd (naar den blæses)OH. 21514 (Flat. II, 35211); Fm. VI,169 (Flat. III, 2597); som enstydigt med horn synes lúðr at forekomme i følgendeOrd: Bordant hafði sér á halsi einnhvellan lúðr Olifant -, ok skýtr Sal-omon honum (nl. Bordant) dauðum ájörð, en grípr til horns ok fær náð;sem Jamund lítr konunginn fallinn enlúðrinn brott tekinn, angrar hann -Klm. 1871-4. 3) udhulet Stok, som tje- ner til at optage eller indeslutte noget,Gjemme eller Kar som har Form eller Ud- seende af en Stok (jvf stokkr Kalsefn.c. 12 = Aa. 15611; Stj. 25118; Post. 15322;Didr. 7015; Mar. XL4-23. 9018-9213);poet. hrosta lúðr SE. I, 5022 fg; naar hveitilúðr HeilaG. I, 3411 har til Variant hveitisjóðana, synes lúðr i denne Forbin-delse at betegne et Gjemme (jvf stokkrStj. 25118 = fiscella scirpea in modumfisci, id est sacci rotundi Hist. Schol.11327), medens det dog ikke kan oversees,at hveitisjóðr eller hveitilúðr her ligesom sjóðar hveitikorns er en Oversættelse aflat. manipuli frumenti; ved Ordene lognok lögr gangi þér í lúðr saman ok ljáiþér friðdrjúgrar farar GróG. 11 ligger det nær at tænke paa Æolus Vindpose (se Preller griech. Mythologie2 I, 49610 fgg ,jvf veðrbelgr og Fr. v. Raumer Briefe aus Paris zur Erläuterung der Gesch. des 16ten und 17ten Jahrh. I, 777 fg); i Or- dene ljósan (dvs. blank, nysleben, hvas) ljáskaltu í lúðr Fjölsv. 30 maa lúðrenten forstaaes om et Gjemme i Alm. ellerom en furet Halvcylinder der lægges overLeens Æg og fastbindes dertil for atden ikke skal tage Skade, ligesom detsamme vel er Tilfældet med stokkr iOrdene: Þorkell hafði með sér sverðitSköfnung, ok var þat í stokki Laxd.76 (21822). 4) udhulet Stok, Trug sombruges til deri at lægge det nyfødte spædeBarn efterat det er indsvøbt i Klæder,eller hvad der af andre Materialier erdannet i lignende Form til at gjøre samme Tjeneste (= stokkr Stj. 25118; Post.15312), Kumse (Derivat af gn. kumbr, seG. v. Düben om Lappland och Lap- parne s. 202; Schefferi Lapponia (tydskeUdG. 1675) s. 342 fgg; P. LæstadiusJourn. för hans tjenstgöring såsom Mis-sionaire i Lappmarken I, 5919. 2627 fg;liberos lactentes cophinis seu corbibusimpositos post tergum ligatos suumbaptizandos comportant Olai Magnihistoria de gentium septentrionaliumv. conditionibus lib. 4, c. 17; ght. ludra= lat. cuna, cunabula, Graff II, 2019 jvfcuna, cunabulum dvs. wiege, DiefenbachGloss. lat. germ. s. 162 b28 fgg33 fgg. omKumse ikke alene betyder en Vugge, menogsaa et Fartøi, hvorom se Aasen 396 a22og Beskrivelse over Tromsø Amt udG. afden geografiske Opmaaling s. 2110, er detsamme Tilfælde med lat. alveus, scapha,naturligvis fordi der baade til det ældsteFartøi og til den ældste Vugge benyt-tedes en udhulet Stok, et Trug, lige-som Plutarch Romulus c. 3 be-tegner d. s. s. stokkr Stj. 25118 (2 Mos. 2, 3), jvf lat. scapha Forcellini V,361 b77 fgg, gr. Stephan. Thes. VII, 32928 fgg jvf 9. 32934 fgg); orófi vetraáðr væri jörð um sköpuð, þá var Berg-elmir borinn, þat ek fyrst um man, ersá inn fróði jötunn á var lúðr um lagiðrVafþr. 35, hvilke Ord ere misforstaaedeaf den, som SE. I, 48 har gjengivet Ind-holdet ved hann fór upp á lúðr sínn(dvs. sin Baad? sin Seng?). Betydningenaf Seng synes bevaret i Folkesprogets lur (dvs. 1) Søvn, 2) Køie eller Seng i etFartøi) Aasen. 463 a34. - Lúðr fore-kommer ofte som Stedsnavn: Lúðr iHaabøl Sogn, Borgesyssel EJb. 12312;Lúðr i Vaale Sogn, Vestfold EJb. 3035;Lúðrar under Funderud i BrandvoldSogn, Solør EJb. 4589; Lúðrs kirkjaí Lúðrlag, Viken EJb. 387 fg; Dn.V, 5035; Lúðrsbrekka i Viken EJb.35731; og en Del af Istre i TjødlingSogn, ved Larvik, kaldes nu Luren.

Part of speech: m

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚢᚦᚱ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary