Rein

Old Norwegian Dictionary - rein

Meaning of Old Norwegian word "rein" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

rein
rein, f. græsgroet Jordstrimmel, som ikke maa brydes op med Plov eller Spade,men derimod skal tjene til Grænse forAger eller Grænseskjel mellem to Jord-eiendomme, og som saadant Grænseskjelgjerne betegnedes ved deri nedgravneStene eller derpaa voxende Træer (jvfmht. rainstain, rainbaum Schmeller III,9430; Oesterreichische Weisthümer VI,637a17), som ingen maatte opbryde eller fælde (Folkespr. rein Aasen 59141; gsv.hvar sem bryter up ren ok sten Vestg. I Jordab. 19; II Jordab. 45 (S. 5111922); gd. ren Jydske Lov 2, 73; mht.rain Schmeller III, 9333: Oesterreichische Weisthümer VI, 634a8 fgg. 703b1 fgg); i akrrein, markrein.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛁᚿ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

f.
Feminin.
fgg.
følgende (om flere).
gd.
gammeldansk.
n.
Neutrum.
S.
Side.
v.
Verbum.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

Back