Reykja

Old Norwegian Dictionary - reykja

Meaning of Old Norwegian word "reykja" in Norwegian.

As defined by the Johan Fritzer's Old Norwegian dictionary:

reykja
reykja, v. (kt) ryge, afgive Røg (reykr);þú skalt (eigi) hrista brotinn reyr okknosaðan, né slökkva reykjanda lín(Vulg. linum fumigans) Heilag. II, 63731(Es. 42, 3); reykelsisker, með hverjuþeir reyktu Str. 8036; reykja e-n innidvs. indelukke nogen i et Rum, som fyldesmed Røg, for deri at kvæle ham: eigiviljom vér reykjast inni sem ílldýriGyð. 7516; jvf hann kafnaði í stofu-reyk sem hundr Grett. 8816; em ekok þess úfúss at láta svæla mik innisem melrakka í greni Nj. 129 (19812).

Part of speech: v

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛦᚴᛁᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Abbreviations used:

s.
substantiv.
v.
Verbum.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

Back