Sálabað

sálabað

sálabað > eller sálubað, n. Bad, som ved enafdøds Begravelse eller ártíð gaves deindbudne ham til sáluhjalpar, og hvor-med Beværtning med Mad og Drikke varforbunden; gefr ek (mér til salohjalparL. 6) - - item 2 saloboð eftir fornomvanda ok ringing um bœenn (nL. Nið-arós) Dn. II, 25512-22; item í salabaðhér í býnom (nL. Niðarós) tunnu bjorsok 2 tunnur mungatz ok so mykinmat sem þær til hœyrer Dn. II, 468(3676 fgg); jvf anno domini 1420 obiitKatherina Wædekes, que habet anni-versarium (gn. ártíð) de duobus solidisgrossorum per tutores annuatim fa-ciendum racione cujusdam fundi (iKjøbenhavn), in quo est domus lapideaconstituta inter pannicidas ad austrum,et fiet eciam balneum animarum cumuna lagena cerevisie danice per eosdemtutores Script. rer. Danic. VIII, 54832.I Forhandlingerne paa Stavanger StiftsSynode 1573 (se TheoL. Tidsskr. f. denev. luth. Kirke i Norge II, 251) kla-gedes over "de ugudelige Sjelebad udihvilke Folk de bade sig, læser for de døde,drikke sig drukken med megen anden Ugude-lighed"; ligesom Sjælebad indtil den sidsteTid endnu i Sundhordlands og RyfylkesFolkesprog har havt Betydning af et Gravøl medens det er uvist, hvad derher givet Anledning til, at en nu tildelsigjenfyldt Brønd paa Gaarden Ulvestadi Voldens Sogn paa Søndmøre har faaetNavnet Saalabadsbrønnen (se Aarsbe-retning for 1868 fra Foreningen forNorske Fortidsmindesmærkers Beva-ring S 1696). For Tydsklands Ved-kommende kan henvises til "Seelbädervon H. G. Genzler i Zeitschrift fürdeutsche Kulturgeschichte, neue Folge II (1873) S. 571-582; jvf SchmellerBayerisches Wörterbuch III, 22626-33; E. L. Rochholz i Pfeiffers Germania XI (1866), 38 fgg; ist der todte et-was gewest, so lest man ime seelbatnachthun, da sich die armen leutebaden und man inen bier und brotgeibt. Darnach bestelt man vor sichund die Freundschaft auch ein bad undbaden auch und halten einen guten prasse Kosegarten Pomerania 1816. II, S.405 fgg efter Homeyer Der dreizigste iAbhandlungen der Akademie der Wis-senschaften in Berlin 1864 S. 157.Hermed kan sammenholdes Fortællingenom, at en ankommen Pilegrim bederGaardens Frue rede ham en Badstuefor hendes Husbondes Sjæl Dgf. IV, 515 Vers 21 fgg. 517 Vers 26 fgg. 522Vers 24 fgg. ngaaende en anden Opfat-ning af det i sálubað forekommende bað,hvorefter dette ligesom mlat. balneumskulde betyde et Drikkelag, kan henvisestil Du Cange I, 449; DWb. I, 107311 fggunder baden og til Birlinger Alemannia VII , 4722 fg 37 fg. Jvf. sáluöL.

Part of speech: n

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛆᛚᛆᛒᛆᚦ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.