Stjarna

stjarna

stjarna, f. Stjerne i Alm., lat. stella; fráþví er inn gengr quarta Idus Novembrisok til þess er kemr quarta Idus Januarii,þá verðr aldri svá ljóss dagr í Vágumnorðr eða um Andarnes á Hálogalandi,at eigi sé stjörnur sýnar á himni jafn-vel um miðjan dag sem um miðja nótt;en þó at síðan taki svá dagr at lýsa,at eigi megi stjörnur sjá, frá - Kgs.16 fg; tveir eru hvirflar heimsins, erfornir spekingar kölluðu nöfina nörðriok hina syðri, þat eru stjörnur fastarþær, er himinn sýnist um veltast, semhvel um öxul; þessa stjörnu aðra sjámvér en aðra eigi Pr. 4764 fg; tunglsinsbirti merkir sjalfa synagogam, stjörn-urnar hennar höfðingja ok alla luti svástaðfesta í ríkis stjórn sem stjörnur ífestingarhimni Stj. 2632; næst tungli uppfrá er stjarna sú er Stilbon heitir, þat ermálstjarna Rímb. 67a20 fg (387) jvf Stil-bon heitir Mercurius Rímb. 68a8 (3913);þar næst upp frá er sú stjarna erHesperis heitir, þat er blóðstjarna Rímb.67a28 (3817 jvf 3916); þá er næst stjarnasú er Fispena heitir, þat er þrekstjarna- sú stjarna er annan vetr morgon-stjarna, en annan aptanstjarna Rímb.67b1. 7 (3820); jvf Fispena heitir Mars,þat köllum vér Tý Rímb. 68a6 fg (3912);þar næst er stjarna sú er Fønon heitir,þat er meginstjarna Rímb. 67b7 (3822);þar er ok næst festingarhimni stjarnasú er Feton heitir, þat er gnógleiks-stjarna Rímb. 67b16 (3825 jvf f. heitirSaturnus 3918 fgg); líma saman stóð okstjörnur Fld. II, 553; með svá skjótrirás sem - stjarna flygi af himni dvs.med lige stærk Fart som et Stjerneskud,El. 2431. Som det var af Vigtighed atkenna stjörnur þær er merkja stundir,saa brugte man ogsaa enkelte Stjernertil derefter at orientere sig og paa Reiser,finde Veien frem til Maalet, naar manfattedes andet Middel dertil. I beggeTilfælde findes oftere Ordet stjarna brugtuden nærmere Angivelse af hvilken Stjernederved er ment. I sidste Tilfælde menesderved altid Polarstjernen (leiðarstjarna,sjófarstjarna), f. Ex. allt norðr undirstjörnu Fm. X, 1122 jvf 7; leiðarstjarnan(&vl stjarnan) kennir faröndum mönnumrétta leið til góðrar hafnar Mar. 74.Hvor der er Tale om en Tidsangivelseer Sagen derimod ikke saa klar, f. Ex. sendi hann (om Aftenen) Einar djáknút at sjá, hvar stjarna var komin Bp.I, 87414; Þórðr reið fimta daginn umhádegi af þingvelli ok kom til Helga-fells föstunóttina (nl. 28de Novbr.), erstjarna var í austri Sturl. II, 2125; E.skipaði sauðamanni sínum, at hannskyldi snemma upp rísa hvern dag okfylgja sólu, meðan hæst væri sumars,ok þegar út hallaði á kveldum, skyldihann halda til stjörnu Ljósv. 1431, hvor-til haves følgende Anmærkning af Arne Magnusson: halda til stjörnu dvs. tilþess kveldstjarnan kœmi upp, sem atáliðnu sumri sést eptir sólsetr, ok eigaverkamenn so lengi uppi at vera á kvel-dum til verka, kalla sumir því stjörnuþessa at gamni kaupamanna stjörnu Ís- lenzkar fornsögur I, XXIX9 fgg. Nogen Oplysning i Sagen kan dog hentes fravor Kundskab om Maaden, hvorpaa visseStjerner i sildigere Tid ere benyttede tilved Iagttagelse af deres Stilling at ud-finde eller beregne Tiden, omendskjøndtderved synes at have været en vis Vaklenmellem eller Sammenblanding af flere iNordpolens nærmeste Omgivelse værendeStjerner eller Stjernebilleder i Lighedmed hvad der ogsaa andensteds har fundet Sted, efter hvad derom er bemærket Dm.369214 fg med Anm. 2 og Ideler Ursprungder Sternennamen s. 298 fg. verst oppe under Fjeldet i Haukelid Grend,Vinje Sogn af Øvre Telemarken, brugteman for 50 Aar siden at gaa tidlig udom Morgenen for at se efter Stjernen (sjönna) og saaledes kunne beregne hvorlangt det var ledet paa den nye Dag;og det samme brugte man endu efterden Tid i Vaaler Sogn (Vestfold), idetman kaldte Stjernen "Fiskene". Hertilkommer dernæst følgende: Stjerna 2) iindskrænket Betydning det samme som Dagstjerna eller Vagnstjerna dvs. Arcturus (se Ideler l. c. s. 46 fgg. 298 fgg), f. Ex. Stjernaa er i Midmorgonstad (= isl. stjarnan er í miðsmorguns stað f. Mag- nusen l. c. s. 1042) dvs. Stjernen staar iØst. Søndmør o. fl. St. Aasen 753b51jvf 893 a28; Æi reste da, aa ettesomæi saag Vangrompa paa Föskjan (jvfIdeler l. c. s. 42. 15-17) sto paa Him-mila, kunn' æi skjønna, Klokka va somfire; med Anm. s. 233. De to bekjendteStjernebilleder Karlsvognen og Orionkalde Bønderne Vangen (udentvivl enforvansket Udtale af Vognen) og Fösk-jan; Vangrompa er saaledes VognensHale, de tre Stjerner, som danne Vogn-stangen n. R. Østgaard En Fjeldbygd s. 232 fg; Fiskesveinar dvs. Stjernebil-ledet Orion (Smaalenene o. fl. St.) ogsaakaldet Fiskekallarne (Søndre BergenhusAmt, Hallingdal), Fiskarann (Nordlan- dene) og Fiskekroken (Søndmøre) Aasen158a jvf Ideler l. c. s. 42. 1529. 1629. 172og f. Magnusen de gamle SkandinaversInddeling af Dagens Tider s. 1052, hvor- efter Fiskekallar paa Island skal betegneOrions Belte. De ikke allene kjendenogle Stjerner, paa deres Löb gifuerflittigen Agt, særdeles den StjerneBootes, Bunden, hvilken de kalde Dag-stjernen, fordi de om höieste Vintermerke om Morgenen paa hendes Löb,hvad Klokken er og hvor langt det ertil Dag Luc. Debes Færoa reserata s.25213 &fgg. . en Tid som er imellem Kl.9 Aften og Kl. 4 1/2 Morgen benævne deikke gjerne efter Solens men visse (nl.Stjerners) især Dagstjernens StillingJørgen Landt Beskrivelse over Fær- øerne s. 4441-3. De regne Tiden omNatten, især om Vinteren, af visseStjerneklasers Gang, besynderlig afSyvstjernens fra Hösten indtil i Fasten,da den bliver uefterrettelig, dernæstaf Stjertens Vending paa Karlsvognen,da den peger i Sydvest kort efterSolens Nedgang, dreier sig saa, til denKl. 12 ongefær peger i Nord og endeligmod Solens Opgang peger i Sydost.Efter Jul holdes den for uefterrettelig.Fiskesvendene tilkjendegive dem Tidenhele Vinteren. J. n. Wilse Beskrivelse over Spydeberg Præstegjeld s. 41515-24.

Part of speech: f

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛁᛆᚱᚿᛆ
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages related to Old Norwegian.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary