Ú-

ú-

ú- Præfix der sættes foran Nomina ellerParticipia og bevirker I) at Sætningenkommer til at udtrykke det modsatte afhvad der ellers vilde have været udsagt; hann er úlíkr nökkurri mannligri myndGrett. 8311; ef fleiri hafa úleyft dvs. omdet er flere som ikke have givet Tilladelse, Landsl. 7, 21; þat er holdsins mey-dómr at óbrugðit sé líkamanum tilsaulífis dvs. at Legemet ikke er hengivettil Utugt eller Skjørlevnet, Leif. 1623;þeir fremstir er úbrugðit hafa (dvs. ikkehave opgivet, skilt sig ved) sínum mey-dómi Heilag. I, 46612; vildi gjarna úráðithafa (dvs. ikke have gjort det) Bær. 9731;hafði úlokit honum landskyldir Dn.II, 2949; drepit þá sjalfir ef þér vilitúdrepnir vera Gyð. 3016; óhygginn ersá er harmar barna missu, né þat atsyrgja at heldr hafi Kristr en ek dvs.den er uforstandig som sørger over (sine)Børns Tab, heller ikke (er) det at sørgeover, at Krist har dem heller end jeg (d. v. s. at Krist og ikke jeg har dem), Heilag. I, 45233, her svarer né til denforegaande Negtelse ú; íllt er þeim erá úlandi er alinn (dvs. den har det ikkegodt, som ikke er opfødt i Landet (hvorhan hører hjemme) Nj. 6 (101); faraóviljavegs dvs. fare den Vei man ikke vileller ikke den Vei man vil, Heilag. I, 15812;2) i Forbindelse med en anden i Sætnin-gen forekommende Negtelse, at Meningenbliver den samme som om der ingen Neg-telse forekom: væri eigi úgaman (dvs. detskulde være fornøieligt), þó at þú hrektirfyrir honum, en drepir hann eigi, efþú mátt annat (sc. end at dræbe ham)Grett. 1348 jvf Fld. II, 4143; es fyrgoðe engi hlutr aldrege úbótaböl (dvs.der er aldrig nogen Ting uden at der-for jo er Hjælp), ef hann (nl. Gud) sériðron manns eptir afgörðena Homil.4424; ekki óskeinisamr Nj. 151 (2624);eru þér ekki óglöggþeknir Mag.* 3112;fyr hví er eigi óhæft at ætla þat, at -Homil. 14436. II) Med Participiumbrugt dels personligt dels upersonligtforekommer det i følgende Forbindelser:a) med Præs. Partc.: 1) med Partc. satsom Prædikatsord eller i Apposition tilSætningens Subjekt: meðan ek var úvit-andi ens sanna dvs. var uvidende om hvadder var sandt, Bp. I, 4039; hann fór núúvitandi þessar vélar Fm. X, 260; vareigi þat at þú gjörðir þat úvitandi dvs.af Uvidenhed, Eg. 86 (21928); Njáli féll(sjá hlutr) svá nær, at hann mátti aldriúklökkvandi (dvs. uden dyb Rørelse) umtala Nj. 112 (1718); kom úvarandi (dvs.uden at ventes) yfir hann sú vá Barl.6115; hversu mega ek úgrátandi (udenat græde) gera minning Marteins Hei-lag. I, 60510; sem sína sýn ok sjáldrbera úblöskrandi (uden at blinke medØinene) fram móti sólargeislanum Stj.8124; ek mundi eigi úœpandi þola (dvs.ikke kunde taale det uden at skrige) Flat.I, 39921; 2) med Præs. Part. sat i App.til Sætningens Objekt: tel ek hann eigaat verða - skógarmann úalanda, úfer-janda, úráðanda öllum bjargráðum dvs.som ikke maa fødes, føres eller hjælpesmed noget af alle de Raad som kundetjene ham til nogen Hjælp, Nj. 142 (2301);gripu þeir prest úvaranda (dvs. uden athan ventede det) Hom. 15515; 3) medPræs. Part. efter foregaaende Præp. at:lætr mik þó at úviljanda hann dyrkaStj. 61733; at úvitanda sjalfum konungiFm. X, 227; at úvitanda David, BirniStj. 500; Fbr. 1324; 4) med Præs. Part.neut. og Verbet vera i en upersonligSætning: töldu þat flestir at úsiglandaværi (dvs. at man ikke kunde seile) OH.13817; er slíkt úsitjanda (dvs. saadant kanman ikke taale) Korm. 1928; er mér þatúgeranda dvs. det kan jeg ikke gjøre, Fm.VIII, 15516; slíkt er úgjöranda Grett.337. b) med Præt. Part. 1) sat somPrædikatsord eller i App. til SætningensSubj.: liggja engjar óslegnar Grág.49912; ekki dugir ófreistat Nj. 5 (810);ef hann flytr þjóf yfir úduldr (dvs.uden at være uvidende om at han erTyv) Landsl. 7, 47; ef maðr hleypr tilúbeðinn Grg. I, 165; giordhe thettaKæmppe wfastadh ok ubundinn Dn.II, 560; þessi íllvirki skyldu eigi lengrúhefnd vera Bp. I, 53315; eru enn eptirin iþre ok en œþre tókn þess óliþoþHomil. 18915; ef nökkut er úvirt þá ersvá sem allt sé úvirt Grg. I, 23721; jvfGul. 53; Gunl. 4 (207); Landsl. 5, 5Grág. 11311. 1142. 51617; Grg. II, 2287(jvf 2282). I, 5511; Borg. 1, 14 (34914);keisara dóttir er úspellat af mér Bær.11049; úskirð ero þess augu Hom. 8623. 25;fjórir tigir sátna vóru úfœrðir samanHeið. 18; vaxa akrar ósánir SE. I, 2021; 2) sat i App. til Obj.: hafa sét staðinaenn úbrugðna (dvs. da de endnu vare isin oprindelige Tilstand) Didr. 334; þeirvarðveittu úsmurða líkamina um 7 dagaen smurða varðveittu þeir um 30 dagadvs. de toge vare paa Legemerne i 7 Dageførend de havde salvet dem og 30 Dageefter at de havde salvet dem, Stj. 23727;taka grip manns úléðan (dvs. uden atden er ham overdragen) Landsl. 7, 39;kaupa ósénan grip Landsl. 8, 17 jvfLaxd. 33 (867); boðaði fyrr úheyrðanburð (dvs. en Fødsel som man aldrig førhavde hørt) Barl. 281; kaupa jörð úboðnaGul. 277; kaupa vaðmál úmælt eðaúdregin Bjark. 107; allar ógefnar kirk-jur kallaði hann í erkibiskups valdiBp. I, 77818; bera - smyrsl á sáritúfægt (dvs. uden forud at have renset det)Hom. 10433; hafði sett lausingjann niðrá úleyfðri jörðu Höskulds Laxd. 25 (66);sitja á ótekinni jörðu (dvs. Jord hvorpaaikke er taget Fæste) Landsl. 6, 17 (1035);leggja hárit í úvígðan eld OH. 22932;skolo hinir aðrir taka slíkt af ódeildumarfi Grág. 656 jvf 18 jvf Fm. VI, 148;Frost. 11, 13 (Hák. 9010. 12); 3) efter fore-gaaende Præp. at: at óhöggnum skildiFld. II, 48114; at úsögðum sundr grið-um Fm. IX, 5086; at óunni jörðu okósáenni Landsl. 6, 36; at þeim sjalfumúspurðum Stat. 23113; munu vér eigiuppgefast at úreyndu Laxd. 21 (501);eigu þeir allir at veiða at údeildu (dvs.i Fællesskab) Grág. 50911; at úprófaðudvs. uforsøgt, Bp. I, 77536; 4) med Verbet vera i en upersonlig Sætning: lét sérúgetit (sc. vera) at þessu (dvs. sagde athan ikke fandt Behag i dette) Laxd. 40(1083); eigi lét ek með öllu úspurt um -Kgs. 29; meðan hans er úhefnt Vatsd.23 (394); 5) i adverbial Betydning (jvfsvá búit, at svá búnu); úboðit dvs. udenat være buden, uden at der har væretnogen Indbydelse: taka þeir veizlu, erúboðit kómu, en hinir vóru brott eltir,er búa létu Fm. VIII, 4624; hón komóboðit þar er menn sátu of borðumLeif. 7923; óboðit gékk hann inn í milliboðsmanna Heilag. I, 51535; úfregit dvs.uden at der er gjort noget Spørgsmaal,nogen Forespørgsel, Nj. 33 (4912); Vatsd.10 (1923); úlofat dvs. uden Tilladelse, Eb.55 (1029); Grg. I, 20923; Grág. 2302. 509;Fm. IX, 44618 (Flat. III, 1164); úskoratdvs. ubetinget, uindskrænket: H. vildi einnráða úskorat Sturl. I, 3611 jvf Eg. 85(21827); Laxd. 50 (1521); er hón átti 8daga ólifat dvs. da hun endnu havde 8Dage at leve, Heilag. I, 54013; muntuþó eigi eiga langt ólifat Sturl. II, 19637;Flat. II, 3477; Anal. 18034; fékk hannþessi svör - at hann ætti lítinn tímahér (i Verden) óverit Heilag. II, 38918;hón mundi skamma stund óverit hafa íþessum heimi Heilag. I, 37817; úkominnat eins dvs. saa nær ved at være kommen,at der kun fattedes det, at en virkelig var der, Heilag. II, 4583; údauðr at einsdvs. paa det allernærmeste død, Flat. III,3994. III) det betegner 1) at noget eranderledes end det skulde være, f. Ex.ubrugeligt, skadeligt (jvf t. unthat, un-mensch, unthier), f. Ex.: úfall, úlyfjan,úráð, úsiðr, úveðr, úvenja, úþýði (= íll-þyði). 2) at noget er overordentligt, ud-mærker sig fremfor alt andet af sammeSlags (jvf Tysk unmasse, unmenge). SeDGr.2 II, 775-783 jvf Nachtrag 1018;Hoefer i Z. f. d. Philologie XIV, 201-205; Sophus Bugge i Nordisk Tidsskr.f. Philologi VIII, 71 jvf 303; i Z. f. d.Philologie IV, 197; om Røkstenen s.52. IV) med Komparativ eller Super-lativ udtrykker det, at Egenskaben er til-stede i en ringere eller den ringeste Grad;sá er úgöfgari, er öðrum fóstrar barndvs. af to Personer er den af ringere An-seelse som opfostrer Barn for den anden,Fm. VI, 5; hann var ósterkari í leik-inom en Alfr Fris. 2415 (Yngl. 38); varhann því óharðskeytari en fyrr at -Fld. II, 33911; er þat óháskasamaraFlat. II, 12210; eigi er ásynjur úhelgariSE. I, 8222; hvárt ek man því úvaskarimaðr en aðrir menn, sem mér þikkirmeira fyrir en öðrum mönnum at vegamenn Nj. 54 (858); ekki ætla ek atganga únærr (dvs. at holde mig mindrefrem, være mere tilbageholdende end jegellers vilde være) fyrir skaplyndi þeirraÞorskf. 654; þú munt - sýna þik á ein-hverjum fundi ykkrum nökkut úslærraen þú hefir fyrr verit Laxd. 47 (14116);þeim Þóri tókst allt seinna, var skipþeirra óauðráðnara OH. 1363; rétt erat fœra ómagann á hendr erfingjanum,þó at hann sé óauðgari en hann eigifram at fœra Grág. 11418; margir mennmæltu þat, at Hrafn væri ei óröskvarien Gunnlaugr Gunl. 10 (24312); eigimun yðr úannara heim en heimanVatsd. 35 (5623) jvf Frs. 9928; sofnarnú risinn í annat sinni eigi ófastarien fyrr svaf hann Didr. 18619; greiddihann til vað heldr sterkjan, ok eigivar öngullinn minni eða úramligri (sc.en vaðrinn) SE. I, 16824; þú ert ykkarreigi úsnarari (dvs. du er ikke den mindst raske af eder to) Vápnf. 1926; þat máhann veita mér hinum óminsta þrælisínum Heilag. I, 26923 jvf 2676. - Med Hensyn til de to Former ú og ó seFrump. 199 Anm.; Rydqv. IV, 78 n. 2.101. 262 fg

Part of speech: Præfix

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢ-:
Medieval Runes were used in Norway from 11th to 15th centuries.
Futhork was a continuation of earlier Younger Futhark runes, which were used to write Old Norse.